0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bliver unge asylpar stadig adskilt ulovligt i dag? Nu sætter ministerium en undersøgelse i gang

De danske udlændingemyndigheder følger stadig en vejledning fra Inger Støjbergs tid, når unge asylpar ankommer til Danmark. Nu skal den praksis også undersøges.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark

En stribe asylpar med mindreårige blev i 2016 tvangsadskilt fra hinanden i strid med loven.

Det skete, efter at daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse havde meddelt Udlændingestyrelsen, at alle asylpar, hvor en af parterne var under 18 år, skulle adskilles.

Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, blødte myndighederne op på praksis. I december 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet med bistand fra Justitsministeriet en vejledning, som gjorde det klart, at man ikke kunne adskille alle parrene uden at partshøre dem og give mulighed for at gøre undtagelser. Det var således et opgør med den praksis, som fulgte af Støjbergs pressemeddelelse.

Men vejledningen åbnede samtidig for, at man godt »som udgangspunkt« kunne indkvartere de unge asylpar separat, mens man ventede på, at de blev partshørt. Udlændingestyrelsen skulle dog samtidig – modsat den ulovlige praksis i foråret 2016 – vurdere, om der var omstændigheder, som gjorde, at parret alligevel skulle bo sammen helt fra begyndelsen. Et eksempel kunne være, at de var forældre til et barn.

Under afhøringerne i Instrukskommissionen har kommissionens medlemmer ikke kun interesseret sig for lovligheden af instruksen fra februar 2016, men også stillet kritiske spørgsmål til den praksis, som blev ændret under Støjberg i december 2016.

Og i dagbladet Information rejste konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck og professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet tvivl om den gældende praksis er hjemlet i loven. Om den altså har rygdækning i dansk lov og internationale konventioner.

Tvivlen har nu fået Udlændinge- og Integrationsministeriet til at igangsætte en undersøgelse af praksis, som stadig hviler på vejledningen fra december 2016.

»Udlændinge- og Integrationsministeriet er aktuelt i gang med at undersøge de spørgsmål, der er blevet rejst af blandt andre professor Jens Vedsted-Hansen i den omtalte artikel. Mens den undersøgelse pågår, har ministeriet ikke yderligere at tilføje«, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i et svar til Politiken.

Skulle gå til stregen

Selv om Instrukskommissionen er i fuld gang med sit arbejde, er det fornuftigt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet også undersøger sagen, vurderer Michael Gøtze, der er centerleder og professor i forvaltningsret på Københavns Universitet.

»Det er nogle dygtige jurister, som sætter fingeren på et spørgsmål, som er blevet rejst ude i Instrukskommissionen. I en vis forstand er det en bold, som bliver kastet op i luften af Instrukskommissionen. Når det bliver båret videre til ministeriet, så synes jeg, det er rigtigt at undersøge det«, siger Michael Gøtze.

Vejledningen fra december 2016 blev til under et vist pres på embedsværket. Det har flere af de afhørte jurister forklaret i Instrukskommissionen.

»Der var et ønske om at gå til stregen«, har den tidligere afdelingschef i Justitsministeriet Jens Teilberg Søndergaard forklaret.

Ikke desto mindre stod Justitsministeriet på mål for vejledningen, som gjorde op med den praksis om at adskille alle asylpar med mindreårige, som Støjberg ønskede.

»Det menneskeretlige står, som vi gerne vil have det fra december 2016«, har Justitsministeriets fremmeste ekspert på menneskeretsområdet Nina Holst Christensen forklaret.

Kettel: Støjberg ville adskille alle

Afhøringerne har gjort det klart, at Inger Støjberg hele vejen igennem forløbet har ønsket, at alle asylpar med mindreårige skulle adskilles på landets asylcentre. Hun mener dog selv, at hun rettede ind, da hendes embedsværk advarede hende i februar 2016.

En intern e-mail i Statsministeriet antyder dog, at Inger Støjberg så sent som i december 2016 ikke brød sig om den opblødning, som vejledningen var udtryk for.

Aftenen inden vejledningen blev oversendt til Folketinget skrev Statsministeriets daværende departementschef, Christian Kettel Thomsen, til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Kettel anførte, at Støjberg ikke var tilfreds med, at vejledningen ville betyde, at ikke alle de unge asylpar skulle adskilles fra hinanden.

»Hej Lars. Da sagen om barnebrude kom op udsendte UIBM’n (udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, red.) en pressemeddelelse, der anlagde en meget firkantet linje i forhold til adskillelse. Ombudsmanden gik ind i sagen og bad om, at se en vejledning fra ministeriet til Udlændingestyrelsen om, hvordan disse sager skulle administreres. Ministeriet har nu sammen med JUM (Justitsministeriet, red.) lavet en vejledning, som i morgen sendes til såvel ombudsmanden som retsudvalget. Vejledningen indebærer, at der kan ske adskillelse i mange sager, men ikke alle, fx en 17-årig pige, der er gift med en 19-årig mand (som jeg forstår det). UIBM’n (Støjberg, red.) er noget utilfreds over, det ikke er alle tilfælde«, skrev departementschefen den 11. december 2016 til Løkke.

Men nu skal det altså undersøges om også den praksis gik for langt i forhold til loven.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts