0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny politienhed skal slå til mod dansk-svensk grænsekriminalitet

Grænse Center Øresund er nu fuldt bemandet med både danske og svenske betjente til indsats mod transnational kriminalitet mellem Danmark og Sverige.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tirsdag 6. august 2019 klokken 22.15 detonerer en sprængladning foran Skattestyrelsens hoveddør ved Nordhavn Station i København. Bygningen rystes, vinduer blæser ud, og dagen efter kalder politiet sprængningen for et »angreb«.

Det er den 8. eksplosion i det københavnske område. Få dage efter ryger en ny sprængladning i luften foran en myndighedsbygning, nærpolitistationen på Hermodsgade i København, hvor en overvågningsvideo viser en mørkklædt person efterlade en plastikpose på gerningsstedet.

Sprængningerne får statsminister Mette Frederiksen (S) til at indkalde regeringens Sikkerhedsudvalg. Kort tid før dette, 25 juni 2019, er to mænd på 21 og 23 år blevet likvideret i en blå Renault i kvarteret Sennepshaven i Herlev af skud fra et automatvåben. Både ofre og fem senere tiltalte drabsmænd kom fra to svenske rivaliserende grupperinger ved navn Dödspatrullen og Shottaz, som har hjemme i Stockholm-forstaden Rinkeby. En af de tiltalte blev anholdt under dramatiske omstændigheder i Aarhus.

Hændelserne fører til regeringens beslutning om, at der skal etableres grænsekontrol mod Sverige, og at politiindsatsen i grænseområderne mod Sverige skal styrkes.

»Eksplosionen og dobbeltdrabet er eksempler på den alvorlige kriminalitet, der kan flyde over grænsen«, siger justitsminister Nick Hækkerup i den forbindelse.

Efterforskningen af angrebet på Skattestyrelsen afdækker overvågningsoptagelser af en hvid Berlingo med to mænd, som kører over Øresundsbroen og direkte ud til Nordhavn, hvor bomben bliver placeret, hvorefter bilen vender tilbage til Sverige. De to mænd bliver senere dømt for terrorsprængning efter et samarbejde mellem Københavns Politi og svensk politi.

I forsommeren 2019 bliver en ladcykel placeret uden for en boligblok i Linköping, Östergötland med en sprængladning så kraftig, at bygningen bliver beskadiget, og 20 personer kvæstes. Ifølge det svenske politi er der ikke tale om terror, men landets plages af en serie på op mod 250 sprængninger i blandt andet Malmø-området.

Et par år før har den nu forbudte bandegruppering, Loyal To Familia, fra København forsøgt at etablere sig i Malmø, og den svenske statsminister, Stefan Löfven, udtrykker interesse i et dansk-svensk efterretningsarbejde.

Udvidet politisamarbejde

Svaret på den dansk-svenske kriminalitetsforbindelse bliver Grænse Center Øresund, GCØ, som først og fremmest er et dansk efterforsknings- og analysecenter med svensk deltagelse. I foråret 2020 bliver centeret så småt etableret grænsenært med hovedsæde på Amager. I dag er samtlige stillinger besat, og ledende politiinspektør Torben Svarrer fra Københavns Politi er udnævnt til øverste chef og kan her for første gang fortælle om GCØ’s opgaver:

»Vi er en enhed, som er dedikeret til efterforskning og analyse. I forvejen har svensk politi en grænseafdeling, og vi har vores udlændingekontrol, men vores arbejde handler primært om efterforskning inden for hovedområder som våben, sprængstof, narko, penge, hvidvaskning, værdier og nok så væsentligt om borgernær berigelseskriminalitet udført af omrejsende«.

Ifølge Torben Svarrer består halvdelen af GCØ-enheden af civilt ansatte analytikere og indhentningsspecialister, som samarbejder med ansatte danske og svenske betjente med politifaglig operativ erfaring. Enhedens antal og indbyrdes fordeling mellem danske og svenske betjente er fortrolig. Men i regeringens udspil til en ny flerårsaftale for dansk politi er der regnet med 25 danske årsværk i selve grænsecenteret.

»Det er et dansk center med svensk deltagelse, og vi håber, at samarbejdet over tid bliver udbygget yderligere, og flere svenskere kommer med. Det handler om at styrke samarbejdet mellem danske og svenske ordenshåndhævende myndigheder, så vi så effektivt som muligt kan dæmme op for den kriminalitet, som benytter vores grænser«, siger Torben Svarrer, som selv er placeret på Politigården i København. Daglig leder af GCØ er politiinspektør Henrik Andersen.

Våben og sprængstof skifter side

Transport er en central del af kriminalitet. Ting skal flyttes fysisk. Noget sker via nettet, og GCØ’s virksomhed vil dække onlineefterretning, mens de fysiske fokuspunkter er Øresundsbroen og færgeforbindelserne mellem Danmark og Sverige på Øresund, Østersøen og Kattegat.

»Kriminalitetsbilledet viser, at kriminelle bliver mere internationale, og det kalder på et samarbejde fra politiets side. Kriminelle samarbejder også internationalt og indgår handler. Noget kan blive udbudt på den ene side af en grænse, som nogle på den anden side har interesse i. Vores indsats vil alt andet lige kunne ske hurtigere, når vi samarbejder tæt sammen med svenskerne i et center«, siger Torben Svarrer.

Nogle af de fremgangsmåder, kriminelle har anvendt i Sverige, kan politiet se paralleller til i Danmark.

»Vi har beslaglagt våben i bandekonfliktsager, som også har været anvendt, altså afgivet skud, i Sverige. Skydevåben kan skifte hænder, fordi de kan sælges, men også, fordi kriminelle strukturer kender hinanden på tværs af landegrænser«.

Sprængstof fundet under efterforskning i Danmark kan stamme fra Sverige, idet svensk politi har beslaglagt sprængstof magen til. Narko og hash transporteres op gennem Europa. Nogle gange er Danmark transitland, nogle gange er Sverige.

GCØ skal analysere kriminelle trends tværs over Sundet og generere kriminalitetsbilleder, der også kan fungere som oplæg til svenske og danske politikredse. Landenes toldmyndigheder og den svenske kystvagt er involveret.

»Den daglige efterretningsudveksling, hvor vi ser på kriminelle bevægelser, er vigtig. Hvis eksempelvis registrerede bandemedlemmer har bevægelser i Danmark og Sverige, er det naturligt, at vi kigger på det«, siger Torben Svarrer.

Ingen adgang til sagssystemer

Ifølge et svar fra Rigspolitiet til Folketingets Retsudvalg monitorerer GCØ blandt andet gennem åbne kilder på nettet, såkaldt Open Source Intelligence, OSINT, og Automatisk Nummerplade Genkendelse, ANPG-systemet, som eksempelvis kan registrere udpegede køretøjer. Svensk politi opererer ikke med APNG, men ifølge politiinspektør Torben Svarrer kan den slags oplysninger deles med svenskerne.

»Vi arbejder inden for de respektive landes gældende regler. Svenskerne arbejder i GCØ på svensk lovgivning, men vi har en nordisk samarbejdstale, som gør tingene nemmere. Vi hjælper hinanden inden for lovgivningens rammer, så vi kan være på forkant«.

Al elektronisk udveksling af information og kontakt mellem de to landes myndigheder sker på krypterede linjer, som logges og gemmes.

Hvordan sikrer I, at de ansatte ikke kigger i hinandens sagssystemer?

»Vi har ikke adgang til hinandens systemer. Begge landes rigspoliti er overordnede og ansvarlige for, at det ikke sker. Det væsentlige for os er, at vi kan tale ansigt til ansigt med hinanden«.

Hvis eksempelvis et skyderi i Danmark involverer en bil med svenske nummerplader, kan GCØ udveksle oplysninger om bilen.

»Det hele er nyt, men allerede nu kan vi se fordelen ved, at vi sidder sammen og kan dele informationer i nuet. Vi kan få prøvet, om vore efterretninger stemmer overens. Den slags må man gerne udveksle. Men indhenter vi noget, der skal bruges som bevis, eller hvis vi gerne vil have foretaget en ransagning i nabolandet, så sker det altid via en retsanmodning«.

Det svarer til det politisamarbejde, som i forvejen fungerer på tværs i Europa. I Grænse Center Øresund går det bare hurtigere.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce