0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blodbadet på asfalten: Det skal gøres lettere for de danske dyr at krydse vejene

Vejdirektoratet vil finde ud af, hvor der er mest brug for dyreforbindelser over eller under de store veje, så padder og potedyr kan vandre frit uden at blive kørt over.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

En faunapassage under en motorvej er med til at sikre, at dyr som kronvildt ikke 'hegnes' ind af vejen. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er en iøjnefaldende forskel på grævlingerne i Jylland.

Dem, der lever øst for E45-motorvejen, er genetisk forskellige fra dem, der lever vest for vejen.

Det illustrerer et problem for de danske dyr: Vejene deler bestande og koster alt for mange af dem livet, når de bevæger sig rundt for at finde et nyt revir eller leder efter en mage. I grævlingenes tilfælde har det betydet, at E45 er blevet en mur, der deler bestandene og gør det stort set umuligt for de enkelte dyr at krydse over til den anden side.

Veje adskiller dyrebestande

De store veje ender med at blive barrierer, der så at sige hegner dyrene inde i områder, der ifølge Vejdirektoratet ofte er for små til dem.

Nu vil Vejdirektoratet derfor forsøge at få opklaret, hvor flest dyr bliver påkørt, så der kan laves såkaldte faunapassager, der gør det muligt for dyrene at komme over eller under vejene i relativ sikkerhed.

For at finde ud af, hvor problemerne er størst, vil man prøve at kortlægge, hvor og hvor mange dyr, der dør på de store veje.

Det bliver en undersøgelse, der blandt andet vil fokusere på de truede eller fredede arter som ildere eller skovmåren. Deres bestande er ikke store, så det gør dem særligt sårbare, hvis alt for mange bliver kørt ihjel.

Kan man få opklaret, hvor de fleste påkørsler sker, så kan der måske gøres noget for at mindske problemet.

»Med den rette viden vil vi være bedre rustet til at nedbringe de tal. Både af hensyn til dyrene, men også af hensyn til trafiksikkerheden«, mener transportminister Benny Engelbrecht (S).

Flere truede arter

En af dem, der skal forestå undersøgelsen, er biolog Christina Steenbeck fra Vejdirektoratet.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Motorveje er som mure for de dyr, der lever på begge sider af asfalten.

Hun vil holde øje med flere arters problemer med de store veje: »Vi har udvalgt tre forskellige artsgrupper, der bruger landskabet i forskellig målestok. Det drejer sig om hjortedyr, oddere og bævere og padder. De har forskellig levevis, så analysen vil give os et bredt overblik over, hvor det især er nødvendigt at sætte ind med faunapassager«.

Det handler ikke om at tælle overkørte dyr, men i stedet om at studere vejenes omgivelser: »Vi ser på de grønne landskabsstrøg – naturområder, en vej kører i gennem, og hvor dyrene er på begge sider, for eksempel hvis en vej går gennem en skov. Ud fra de omgivende landskaber kan man se, hvor behovene for dyrepassager vil være store.«

»Det giver ingen mening med en faunapassage, hvis der er intensivt dyrkede marker på begge sider ad vejen. Derfor vil det være rigtig godt, hvis vi kan få beskrevet, hvor det vil være investeringen værd, og hvor der er et godt biologisk afkast. Vi skal finde de veje, der har den største fragmenteringseffekt«.

Et rør under vejen eller en bro til de store dyr

Problemerne for dyrelivet er ikke blevet mindre af, at trafikken er stadigt stigende. Løsningen er at lave passager, dyrene kan og vil bruge.

Gælder det padder, kræver det blot, at der skydes et rør med en diameter på en meters penge ind under vejen. Det kan lade sig gøre på de veje, der er hævet lidt over terrænnet.

»Så laver man et knæhøjt hegn et par hundrede meter på hver side. Padder har ikke det store overblik her i livet. Når de kommer til et hegn, går de langs det. På den måde kan de futte under vejen«.

»De rør har vi på alle de nye veje, hvor der er registreret padder i nærheden. Problemet er det ældre vejnet«, siger Steenbeck.

Når det gælder de mindre potedyr så som grævlinger, er der flere muligheder.

»De vil gerne gennem rør, men går også gerne på broer hen over vejene. I så fald er der tekniske krav til, hvor meget broerne må stige. En vis hældningsgrad er ok, men bliver den for stejl, strider det mod deres natur«, siger hun.

At hældningen ikke må være for stor skyldes, at dyrene gerne vil kunne se over på den anden side.

Så er der de store hjortedyr, som fra tid til anden vover at krydse vejenne. Hjortedyrene skal have åbenhed i omgivelserne førend de benytter krydsningsmuligheder.

»Det kan være på en bro eller under en bro på bropiller, som fører bilerne over en ådal«, forklarer Vejdirektoratets biolog.

Panikslagne hjorte

Alternativet er at løbe over vejen. Det gør de, når det er nødvendigt. Men de bryder sig ikke om det.

»Hvis trafikintensiteten er høj, har det en afskrækkende virkning på hjortevildtet. Er der fri passage, skynder de sig, for de er skrækslagne«.

»De gør det, fordi de kan have behov for at finde føde eller at finde en mage. Danmark er et intensivt udnyttet land. Det gør det svært for dem at få dækket deres behov, hvis de bare skal holde sig på den ene side«.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden