0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Staten ser stort på nye lovkrav: Offentlige hjemmesider er ofte ulæselige for ældre og handikappede

Kommunale og statslige websites undlader i stort omfang at gøre informationer tilgængelige for op mod en femtedel af befolkningen. For dårligt, medgiver styrelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Bubandt
Foto: Martin Bubandt

Ældre Sagens EDB-klub i Charlottenlund tilbyder ældre undervisning i brug af internettet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man er rullestolsbruger, kan man forvente en handikaprampe ved døren ind til Borgerservice. Men hvis man som handikappet, blind eller svagtseende opsøger offentlig information på hjemmesider, så efterlades man ofte udenfor i uvidenhedens og magtesløshedens mørke.

Eksempelvis er der i Sundhedsstyrelsens video ’Sådan bruger du mundbind korrekt’, med lystig musik og vejledende tekst, en pædagogisk guide til, hvordan man først skal spritte hænderne af og i sidste ende kun røre ved elastikken, når mundbindet skal tages af og puttes i skraldespanden. Men fordi Sundhedsstyrelsen ikke benytter den korrekte standard, så kan hjælpeværktøjet for synshandikappede ikke oplæse teksten, og derfor får de blinde og svagtseende kun Sundhedsstyrelsens musak og altså ikke budskaberne at høre.

Et demokratisk problem

Fra i onsdags har en række tekniske lovkrav forpligtet alle offentlige hjemmesider til at blive mere brugervenlige og gøre informationerne tilgængelige for blinde, svagtseende, farveblinde og personer med fysiske handikap. Men en analyse fra virksomheden Berú, der leverer handikapvenlige webløsninger, viser, at både staten og kommunerne i stor stil negligerer de nye lovkrav.

Webbureauet har analyseret 116 statslige hjemmesider, og blot hver femte af dem, i alt 26, efterlever de nye krav. I kommunerne står det endnu værre til, idet blot 11 af 98 kommuner efterlever de nye krav i lov om webtilgængelighed.

»Det er et demokratisk problem, hvis informationer på offentlige hjemmesider ikke er lettilgængelige for alle. I kraft af at vores samfund bliver mere og mere digitalt, så bør offentlige hjemmesider også have en kvalitet, hvor de ikke afskærer nogle og gør livet besværligt for andre«, siger Rasmus Ørgaard Rudolf, administrerende direktør i Berú.

Han nævner flere tilbagevendende problemer: Hjemmesider, der kun er designet til brug med en mus, så personer med fysisk handikap ikke kan bruge tastaturet til at navigere med. Billeder eller grafikker med indbyggede telefonnumre, som synshandikappedes hjælpemidler ikke kan afkode.

Alle borgere skal kunne være med i digitaliseringen

Rasmus Ørgaard Rudolf vurdering er, at det offentliges ringe efterlevelse ikke handler om penge, men snarere at der ikke er ledelsesmæssig fokus på problemet og opbakning til at allokere tiden og kræfterne til at løse opgaven, som for nogle virker kompleks.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er det 15-20 procent af befolkningen, der på grund af en funktionsnedsættelse har svært ved at begå sig digitalt. Politiken har spurgt finansminister Nicolai Wammen (S), hvad han som digitaliseringsansvarlig minister siger til sagen, og hvad han vil gøre for at forbedre den digitale kommunikation til den store gruppe af ældre og handikappede borgere. Ministeren har ingen kommentarer.

8 års forberedelsestid

Lovkravene til de offentlige hjemmesider stammer fra et EU-direktiv, der blev foreslået i 2012. I juni 2018 vedtog Folketinget de nye krav og gav alle myndigheder en frist frem til 23. september i år til at få gjort deres webkommunikation tilgængelig for alle medborgere.

Med i alt 8 års tilløb er den ringe efterlevelse skuffende og ærgerligt, siger både Ældre Sagen og Dansk Blindesamfund.

»Når det er så svært for myndighederne at efterleve de her krav, så siger det noget om, at det at gøre digitalt indhold tilgængeligt for alle ikke har været prioriteret i rigtig mange år. Det betyder jo, at nogle har svært ved at være aktive medborgere; at de bliver afskåret fra noget, som de ellers gerne ville have deltaget i. Mennesker, der faktisk er og vil være digitale, bliver koblet af fra den offentlige service og de informationer, som de har brug for«, siger Stine Glerup Søndergaard, der er ansvarlig for digitalisering i Ældre Sagen.

For næstformanden i Dansk Blindesamfund, Ask Løvbjerg Abildgaard, er det få dage siden, at han selv løb panden mod muren. Med et barn i skolealderen skulle han tilmelde sig den digitale kontaktbog og læringsplatform Meebook, men han og hans skærmlæser måtte give fortabt allerede på den første side, hvor han skulle registrere sig.

»Mange borgere har almindeligt bøvl med selvbetjeningssamfundet, fordi kommunikationen er uklar, eller teknikken driller. Men for os blinde og svagtseende kan du gange det problemniveau med 20, hvis du insisterer på at ville være digital. Det helt absurde er jo, at mange af vores medlemmer beder om fritagelse for digital post fra det offentlige, selv om digitaliseringen netop har potentialet til at hjælpe denne gruppe i modsætning til førhen, hvor al kommunikation var på papir, som de ikke kunne læse«, siger Ask Løvbjerg Abildgaard.

Digitaliseringsstyrelsen: Har manglet fokus

Digitaliseringsstyrelsens direktør medgiver, at det ikke er godt nok, at så få myndigheder lever op til de nye lovkrav. Rikke Zeberg siger, at webtilgængelighed for længe ikke har haft den fornødne fokus, men hun oplever nu med de nye lovkrav, at myndighederne arbejder målrettet på at gøre deres digitale kommunikation læsbar for alle.

»Alle borgere skal kunne være med i digitaliseringen, og det kan alle også, hvis vi som myndigheder indtænker de her krav og standarder fra starten. Udfordringen er, at man gennem årene har bygget hjemmesider uden disse fundamentale elementer og uden krav til leverandørerne. Webtilgængelighed er let, hvis man tænker det ind fra start. Til gengæld kan det være svært, når man på bagkant skal gøre alt sit gamle indhold tilgængeligt«, siger Rikke Zeberg.

Sundhedsstyrelsen, der generelt og konkret i forhold til coronaepidemien leverer vitale informationer til borgerne, oplyser, at styrelsen er opmærksom på de nye lovkrav:

»Vi er opmærksomme på loven og er i gang med at justere hjemmesiden, så den lever op til kravene. I forhold til brug af videoer, for eksempel vedrørende coronavirus, er vi opmærksomme på kravene og vil vende det med de relevante leverandører, hvordan de kan leve op til det«.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce