0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Smittestigning fører til masseaflivning af over en million mink

Coronasmitte er konstateret i 41 minkbesætninger. 20 er under mistanke. Op mod 100 besætninger aflives.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Op mod 100 nordjyske minkbesætninger med over en million dyr skal aflives. Det sker, efter der er konstateret coronasmitte på indtil nu 41 minkfarme.

Det oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S) torsdag aften på et pressemøde.

Yderligere 20 minkfarme er under mistanke for coronasmitte.

Ministeren fortæller på pressemødet, at regeringens tiltag desværre har vist sig utilstrækkelige. Derfor er det nu nødvendigt at handle yderligere, lyder det.

»Vi har løbende iværksat initiativer for at håndtere og inddæmme smittespredningen. På baggrund af den seneste tids store stigning må vi desværre konstatere, at det ikke har været tilstrækkeligt til at forhindre fortsat smittespredning hos de nordjyske minkbesætninger«, siger Mogens Jensen.

Om det er præcis 100 besætninger, der bliver aflivet, er endnu usikkert. Tallet er baseret på den nuværende situation, men afhænger af smitteudviklingen.

Minkavlerne får kompensation

Der vil være kompensation til de minkavlere, som nu bliver tvunget til at aflive deres besætning på grund af coronasmitte. Det siger Hanne Larsen, der er veterinærdirektør hos Fødevarestyrelsen, på pressemødet.

»Det er en alvorlig dag. Ikke mindst for de besætningsejere, som nu skal se, at deres dyr skal aflives«, siger Hanne Larsen på et pressemøde.

Smitten på minkfarmene har ikke været uden menneskelige konsekvenser, siger Kåre Mølbak, faglig direktør hos Statens Serum Institut, på pressemødet.

En andel af de 96 smittetilfælde, der har været hos mennesker i Hjørring og Frederikshavn den seneste uge, kan føres tilbage til mink.

»Det er ikke sådan, at de er blevet smittet alene fra minkfarme. Det har vi ikke belæg for at sige«.

»Men vi kan se, at en andel af smittetilfældene kommer fra mink«, siger Mølbak.

Første smitte på en minkfarm blev konstateret i juni

Minkfarme uden smitte kan risikere at skulle aflive alle deres dyr, alene fordi de er tæt på andre farme med smitte

Regeringen er da også åben for at give yderligere økonomisk kompensation til minkbranchen.

»Vi vil - i dialog med erhvervet - se på, hvilke muligheder der er for at understøtte branchen. Det gælder både i forhold til ejere og medarbejdere«, siger Mogens Jensen.

Det første tilfælde af coronasmitte på en minkfarm blev konstateret i midten af juni.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce