0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Heunicke: Yderligere restriktioner kan være på vej: Mette Frederiksen »er i stigende grad bekymret«

Forsamlingsforbud kan blive strammet, og mere brug af mundbind kan komme på tale, siger sundhedsminister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Valdemar Ren (arkiv)
Foto: Valdemar Ren (arkiv)
Danmark

Artiklen er opdateret klokken 9.34 med Mette Frederiksens kommentar.

Forsamlingsforbud kan blive strammet, og mere brug af mundbind kan komme på tale, siger sundhedsminister.

Hvis ikke smittekurven i Danmark vender de næste to-tre dage, kommer der yderligere coronarestriktioner.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Han er bekymret for den aktuelle smittesituation.

»Situationen er den, at vi nu ser en stigning, der giver anledning til kraftig bekymring. Det, kombineret med udviklingen i mange europæiske lande, hvor nogle lander melder, at smitten er ude af kontrol, gør, at det er lige nu, det gælder«.

»Det er de næste to-tre dage, der bliver afgørende. Jeg kommer ikke til at afvise nogen som helst skærpede restriktioner eller regler. Vi følger det tæt, og myndighederne har skruet op for beredskabet«, siger Heunicke.

I øjeblikket er der et forsamlingsforbud på 50 personer. Det gælder frem til 31. oktober, hvilket også gør sig gældende for en række andre landsdækkende restriktioner.

Desuden er der krav om brug af mundbind i eksempelvis den offentlige transport og restaurationer. Dog er børn op til 12 år og personer med for eksempel vejrtrækningsbesvær undtaget.

Smittetallene stiger også i Danmark

Onsdag viste Statens Serum Instituts daglige opdatering yderligere 630 tilfælde af coronasmittede i Danmark. Det var det højeste antal nye smittetilfælde på én dag siden 25. september.

»Vi kigger på de redskaber, som vi ved, vil virke, og som vi kan se i andre lande, at man gør brug af«, siger sundhedsministeren.

»Det er redskaber som at stramme forsamlingsforbuddet. Det er selvfølgelig situationen omkring mundbind, hvor vi i Danmark har mundbind i den kollektive trafik, i restaurantlivet og hos lægen«.

»Der har vi mulighed for at skrue op for det«, siger Heunicke.

På Facebook tilføjer statsminister Mette Frederiksen (S):

»Jeg er i stigende grad bekymret. Smitten spreder sig hastigt i hele Europa, der nu er epicentret for pandemien. I andre lande er sundhedsvæsenet under stigende pres. Og der indføres markante restriktioner«.

»I Danmark har vi fortsat klaret det relativt bedre. Men også herhjemme ser det stadig mere alvorligt ud. Smitten er stigende«.

»Vi følger situationen meget tæt. Og som sundhedsministeren har sagt i dag, kan vi ikke afvise, at der i de kommende dage vil blive brug for yderligere restriktioner herhjemme«.

Tidligere under coronakrisen har forsamlingsforbuddet været nede på ti personer. Heunicke vil ikke sætte tal på, om det er dét scenarie, befolkningen igen skal forholde sig til.

»I Danmark er der en del debat om, hvorvidt vi ikke skal åbne mere op. Den forstår jeg godt. Rigtig mange af os drømmer om, at vi kan åbne mere op. Men den situation er vi slet ikke i«.

»Der er ingen steder i Europa, hvor man har den diskussion. Tværtimod går smittetallene den forkerte vej i Europa. Også i Danmark«, siger Heunicke.



Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere