Den røde jord er spættet med akacietræer, så langt øjet rækker mod bjergene i horisonten.
Vi er i naturområdet Kasigau i det sydlige Kenya. Her er varmt, tørt og støvet, men akacietræer kan vokse under vanskelige forhold og er udbredte i Kenya. Akacietræerne er en vigtig del af hverdagen for mange kenyanere. De kan levere skygge for solen, byggematerialer til huse og møbler, trækul til at lave mad og naturmedicin til syge mennesker.
De seneste år er det dog ikke kun kenyanerne, som har fået noget ud af akacietræerne her i Kasigau. Træerne bliver også brugt til at klimakompensere for firmaer og privatpersoner i Vesten, som gerne vil have en grønnere samvittighed.
Det amerikanske firma Wildlife Works står i spidsen for et FN-godkendt projekt, hvor man garanterer, at hverken akacietræer eller anden vegetation i Kasigau bliver fældet. Til gengæld får Wildlife Works såkaldte klimakreditter, hvor én kredit dækker et ton sparet CO2. De klimakreditter bliver så solgt til virksomheder og privatpersoner i den rige del af verden, som bruger dem til at klimakompensere.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind