0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Tvind er gået fra storhed til fald

Hvordan kunne et socialistisk eksperiment med skoledrift, ulandsarbejde og aids-bekæmpelse ende som et økonomisk svindelforetagende og en lukket sekt? Og hvor er grundlægger Mogens Amdi Petersen?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Erik Kragh
Foto: Erik Kragh
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mærk verden. Det var princippet bag Den Rejsende Højskole, der blev oprettet i 1970. Unge danskere skulle ud at besøge Indien, Afghanistan og Pakistan i busser for at opleve på egen krop, hvordan verden er skrupskørt skruet sammen. Stifteren Mogens Amdi Petersen, der i dag er 81 år, ønskede at skabe bevidstgjorte folk på vejen mod en socialistisk samfundsomvæltning.

Selve navnet Tvind fik imperiet to år senere, da man i 1972 åbnede Det Nødvendige Seminarium i Ulfborg i Vestjylland, hvor Tvindgården tidligere havde ligget. De lærerstuderende skulle uddannes efter samme ideer som højskoleeleverne. Væk fra klasselokalerne og ud i livets hårde skole, hvor kapitalismen skulle sættes uden for døren. De tilknyttede i Lærergruppen skulle bruge al deres tid hos Tvind og betalte deres løn ind til den fælles kasse, før der blev trukket skat.

Vindmøllen på Tvind, som man begyndte at bygge i 1975, var et monument i beton over, hvad mange mennesker kan, hvis de slår sig sammen og slår sig fri af kapitalistisk vanetænkning. I 1978 – mens resten af Danmark havde energikrise og diskuterede atomkraft – rejste lærere og elever verdens på det tidspunkt største vindmølle.

Tvind knopskød med højskoler, efterskoler, friskoler, botilbud til udsatte og Ulandshjælp fra Folk til Folk. Men da Dagbladet Information i april 1979 offentliggjorde et revolutionært manifest forfattet af Amdi, forsvandt opbakningen fra venstrefløjen. Samtidig begyndte de dårlige historier om gruppetyranni, censur og lukkethed at dukke op fra psykisk nedbrudte Tvind-afhoppere, der ikke længere ville være en del af Amdis stormtropper i Vestjylland.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce