0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selv Astrid Lindgren er en del af overvågningens lange historie: »Under Anden Verdenskrig dampede hun breve op om natten og skrev ’Pippi Langstrømpe’ om dagen«

En ny bog skildrer overvågningens historie fra 1600-tallets sorte kabinet til nutidens digitale masseovervågning. Teknologien har gennemgået en revolution, men ellers er sagerne overraskende ens, siger forfatteren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra bogen
Foto: Fra bogen

Under Anden Verdenskrig blev telefonen anset for at være et stort sikkerhedsproblem. Her spidser ansatte ved den hemmelige overvågningscentral C ører. Centralen overvågede den danske teletrafik i 1939-1945.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nogle måneder før at selvmordspiloterne 11. september 2001 fløj deres kaprede fly ind i World Trade Center i New York, prøvede et par kolleger og jeg at lokke NSA i en fælde. For No Such Agency, som man spøgefuldt kalder USA’s gådefulde og gigantiske overvågningstjeneste National Security Agency, hævdes at have øjne overalt.

Omkring årtusindeskiftet udspandt der sig en livlig diskussion om et overvågningsprogram kaldet Echelon, for allerede dengang var NSA under mistanke for at registrere alt og alle. Derfor satte en gruppe medarbejdere sig for at undersøge, hvor langt amerikanernes ører rakte og ringede til vores korrespondenter i USA og Israel.

Vi sendte dem også en mail om et nærtforestående møde med en højtstående militant islamist i Danmark. Som i en koldkrigsfilm skulle vi træffes ved det lille fyrtårn for enden af Langelinie, hvor avisens mellemøstligt udseende fotochef og jeg forsøgte at se suspekte ud. Imens observerede de andre kolleger, om nogen overvågede mødet.

Desværre for historien dukkede sikkerhedsmyndighederne aldrig op, og efter et par timer kunne vi gå slukørede tilbage til redaktionen. Så var NSA’s kapacitet åbenbart heller ikke større – eller også var vi bare for uinteressante.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce