0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Patient får rekorderstatning på 100.000 kroner efter at have været bæltefikseret ulovligt i ni dage

Psykiatrisk afdeling besluttede, at patient skulle være bæltefikseret i dagevis uanset hans tilstand. Det var ulovligt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 35-årig mand fra Sydsjælland har fået en godtgørelse på 100.000 kr. efter at have været bæltefikseret ulovligt i ni dage på en psykiatrisk afdeling i Roskilde i juni 2019.

Godtgørelsen er den største, der er udbetalt til en psykiatrisk patient for uberettiget bæltefiksering.

Afgørende for dommen var, at den ansvarlige overlæge efter at have tilset den rolige og sovende patient havde skrevet i journalen, at »det er besluttet« af den ledende overlæge, at patienten »skal forblive fikseret frem til overflytning« til en anden afdeling »grundet farlighed«.

Med tilføjelsen:

»Man bør under ingen omstændigheder fravige dette«.

Det var i strid med psykiatriloven, der fastslår, at en patient kun må bæltefikseres, hvis patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare, ligesom patienten skal løsnes, lige så snart betingelserne ikke er opfyldt.

På den baggrund var den 35-årige patient ikke i tvivl om, at han skulle føre sagen.

»Den lå jo lige til højrebenet. Jeg lå livløs hen, og så skulle jeg alligevel i bælte, og uanset hvad jeg gjorde, skulle jeg forblive liggende i bæltet. Det er jo pivhamrende ulovligt«, siger han.

Ifølge advokat Tobias Stadarfeld Jensen, som førte sagen, er godtgørelsen på 100.000 det højeste beløb, der er blevet udmålt af en dansk domstol.

»Det højeste beløb, der tidligere er udmålt, var, da Højesteret tildelte en erstatning til en patient, der havde været bæltefikseret i 18 dage. I denne sag gives der 100.000 for 9 dage. Dommen fastslår, at den måde, de har behandlet min klient på, slet ikke kan accepteres, og for det får han den højeste erstatning, der hidtil er givet«, siger han.

Vandt sag i Strasbourg

De 100.000 kr. svarer til det beløb, som den 35-årige patient og hans advokat havde krævet fra starten af sagen.

Men under sagens behandling forhøjede advokaten kravet til 350.000 kr. Baggrunden var, at Tobias Stadarfeld Jensen som advokat for den samme patient i september havde vundet en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, der gav patienten ret i, at en bæltefiksering i 2013 havde været i strid med Menneskerettighedskonventionens forbud mod tortur og anden umenneskelig behandling.

Bæltefikseringen havde dengang varet 23 timer, og domstolen fastsatte erstatningen til 10.000 euro svarende til knap 75.000 kr. På den baggrund forhøjede advokaten kravet om godtgørelse til 350.000 kr.

Det kom han dog ikke igennem med, da regeringen har frist frem til 15. december til at afgøre, om den vil forsøge at anke dommen fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Dommer Bo Rasmussen skriver i dommen, at retten ikke har lagt vægt på dommen fra Strasbourg, »da dommen efter det oplyste ikke er endelig«.

Voldsom medicinering

Den i dag 35-årige patient var i 2018 blevet udskrevet efter længere ophold på psykiatriske afdelinger. I sommeren 2019 havde han nedtrappet sin medicin og forsøgte i manisk tilstand at købe eller leje en stor amerikanerbil. Men autoforhandleren tilkaldte politiet, og den 35-årige valgte at lade sig indlægge frivilligt på den psykiatriske afdeling i Roskilde.

Her blev han medicineret med en meget høj dosis af både antipsykotisk medicin og beroligende medicin. Næste formiddag havde patienten haft en rolig samtale med overlægen, men senere var patienten blevet grebet af panisk angst, da han hørte en sirene fra en politibil.

Han smadrede en rude og løb ned til havnen, hvor han sprang i vandet og gemte sig under en badebro. Politiet, som den psykiatriske afdeling havde tilkaldt, fandt patienten, fik ham beroliget og sat ind på bagsædet af en patruljebil, hvor han sank sammen.

I retten forklarede den 35-årige mand, at han ikke kunne huske noget fra de følgende 14 dage.

Politiet bragte ham tilbage til den psykiatriske afdeling i sovende, nærmest livløs, tilstand. Overlægen mente, at der var en risiko for, at han simulerede, men det viste sig senere, at det var den voldsomme medicinering, der havde slået patienten ud.

Overlægen vurderede efter samtale med den ledende overlæge, at det rigtige var at spænde patienten fast med bælte om livet og remme om hænder og fødder.

Ni dages bæltefiksering

Da han tre timer senere tilså patienten, var denne rolig og sovende, men overlægen besluttede alligevel at fortsætte bæltefikseringen. Og det var den beslutning, han begrundede med, at den ledende overlæge havde besluttet, at patienten »skulle forblive fikseret frem til overflytning« til retspsykiatrisk afdeling og tilføjet, at »man bør under ingen omstændigheder fravige dette«.

Overlægen fastholdt ved behandlingen af sagen ved Retten i Næstved, at det var berettiget at bæltefiksere patienten i ni dage frem til overflytningen. Men det afviste retten med henvisning til det, lægen havde skrevet i journalen.

»Henset til denne journaltilførsel, og til det i øvrigt oplyste, finder retten ikke, at der den 19. juni 2019 skete den fornødne konkrete vurdering af (patientens) aktuelle tilstand, men en vurdering af hans potentielle fremtidige tilstand«.

Annonce

På den baggrund nåede retten frem til samme konklusion, som Det psykiatriske Patientklagenævn tidligere havde gjort: Bæltefikseringen var ulovlig.

Så kan man bare håbe, at de vil lære af det

Det er den 35-årige mand fra Sydsjælland helt enig i.

»Så kan man bare håbe, at de vil lære af det«, siger han.

Ud fra det, han kender til psykiatriske afdelinger, mener han, at det er noget, der ofte sker.

»Ofte har folk bare ikke kræfter til at gøre noget ved det. Og man har en fornemmelse af, at lægerne føler sig urørlige og ligeglade med de psykisk syge. Chancen for, at patienten ikke tager en sag videre, er jo stor. Jeg er bare heldig at have Tobias Jensen som advokat«.

Dommen blev afsagt i mandags af Retten i Næstved, og den landede tirsdag på bordet hos Søren Bredkjær, der er vicedirektør i Region Sjælland.

»Vi vil drøfte den nærmere med psykiatrien. Jeg har ikke flere kommentarer nu«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter