0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aids Fondets direktør: »Sorte og homoseksuelle kommer i anden række«

1. december er international aids-dag. Men i år er der en anden virus, der har taget fokus. Det er ifølge Andreas Gylling Æbelø fordi, der ikke er penge i at udvikle en vaccine mod hiv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Politiken har siden 2003 skrevet om den hiv-smittede Esther Tibasiima fra Uganda. Hun er 36 år og bor med sin mand, der også har hiv, og sine tre børn Emmanuel, Joyce og Rebecca samt deres plejebørn Lillian og Patricia i slumkvarteret Mbuya i udkanten af Ugandas hovedstad Kampala. Hun er en af de stemmer, som ifølge Andreas Gylling Æbelø, ikke bliver hørt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 1980’erne lærte verden navnet på en ny virus at kende. Hiv-virus ramte dengang primært homoseksuelle mænd. I dag har den dog spredt sig og rammer i større grad unge kvinder på det afrikanske kontinent.

Og netop forskydningen fra homomiljøet i Vesten til store del af Afrika er en af de primære årsager til, at man på 40 år endnu ikke har fundet en vaccine mod virussen. Det mener Aids Fondets direktør, Andreas Gylling Æbelø.

»Der er ganske enkelt ikke penge i en hiv-vaccine«, siger han.

Fordi det oftest er udsatte grupper, som homoseksuelle og fattige afrikanske kvinder, som får virussen, er interessen ikke lige så stor, som den for eksempel er for at udvikle en coronavaccine. Det undrer Andreas Gylling Æbelø.

»Sat lidt hårdt op kan man sige, at lige så snart, der kommer en virus, som truer de gamle, hvide mænd, som sidder på alle pengene, så tager det et år at udvikle en vaccine. Men når det er unge, sorte kvinder, der bliver ramt, så har man på 40 år ikke kunne udvikle en brugbar vaccine«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce