»Det var en alvorlig beslutning. Nu ved vi også, at det var en beslutning, man ikke havde lovhjemmel til. Der sidder minkavlere, hvis livsværk er forsvundet med et fingerknips - oven i købet på et ulovligt grundlag. Vi er nødt til at komme til bunds i det her«.
Sådan lyder reaktionen i TV2 News fra Venstres Inger Støjberg efter meddelelsen fra Rigspolitiet om, at man godt vidste, at man ikke havde hjemmel til at true minkavlere med at myndighederne ville aflive dyrene, hvis de ikke selv gik i gang med at slå besætningerne ned.
Alligevel var det mandskab, der ringede til avlerne, instrueret i at sige, at »beslutningen er truffet«, og at avlerne ville gå glip af en særlig bonus for hurtig aflivning af dyrene.
I dag lyder forklaringen fra Rigspolitiet, at man ikke havde til hensigt at »true eller vildlede« avlerne eller at give dem noget retligt pålæg om at slå dyrene ihjel.
Det sker i en redegørelse til Justitsministeriet. En redegørelse, ministeren i dag skal forklare ved et samråd i Folketinget.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind