0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sagen forfra: Sådan blev 40 kroner til over 500 milliarder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lars Skaaning
Foto: Lars Skaaning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Olieeventyret begynder. Olieselskaberne Gulf og siden Esso havde i årevis haft eneret på at søge efter olie og gas på dansk jord, men i 1959 gad amerikanerne ikke hælde flere udsigtsløse penge i den danske muld. I stedet meldte det tyske selskab Deutsche Erdöl sig parat til at overtage eneretten.

Det udløste bekymring i nationalsindede kredse: Hvis der var gas eller olie af betydning under dansk jord, skulle det så vidt muligt blive på danske hænder. En af modstanderne var skibsreder A.P. Møller, der i 1962 betalte symbolske 40 kroner for at overtage eneretten til olie- og gasefterforskning i 50 år.

Mange opfattede det som galimatias og pengespild at bore i Danmark, inklusive hans søn og senere arvtager Mærsk. Men skibsrederen fik to af verdens største olieselskaber, Shell og Gulf (der i dag hedder Chevron), til at gå med i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), så længe danskerne med en ejerandel på 39 procent stod for det praktiske lederskab. Gamblingen gav gevinst, da boringerne blev flyttet ud i Nordsøen: De første fund blev gjort i 1967, og i 1972 kom den helt store gevinst i Danfeltet.

Fra starten havde Nordsøolien altså stærke nationale undertoner: Det gjaldt om at hente penge hjem til Danmark. Der var forståelse for, at A.P. Møller fik gode betingelser og eneret til at satse.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden