Olieeventyret begynder. Olieselskaberne Gulf og siden Esso havde i årevis haft eneret på at søge efter olie og gas på dansk jord, men i 1959 gad amerikanerne ikke hælde flere udsigtsløse penge i den danske muld. I stedet meldte det tyske selskab Deutsche Erdöl sig parat til at overtage eneretten.
Det udløste bekymring i nationalsindede kredse: Hvis der var gas eller olie af betydning under dansk jord, skulle det så vidt muligt blive på danske hænder. En af modstanderne var skibsreder A.P. Møller, der i 1962 betalte symbolske 40 kroner for at overtage eneretten til olie- og gasefterforskning i 50 år.
Mange opfattede det som galimatias og pengespild at bore i Danmark, inklusive hans søn og senere arvtager Mærsk. Men skibsrederen fik to af verdens største olieselskaber, Shell og Gulf (der i dag hedder Chevron), til at gå med i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), så længe danskerne med en ejerandel på 39 procent stod for det praktiske lederskab. Gamblingen gav gevinst, da boringerne blev flyttet ud i Nordsøen: De første fund blev gjort i 1967, og i 1972 kom den helt store gevinst i Danfeltet.
Fra starten havde Nordsøolien altså stærke nationale undertoner: Det gjaldt om at hente penge hjem til Danmark. Der var forståelse for, at A.P. Møller fik gode betingelser og eneret til at satse.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
