SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kunne næsten ikke vente, til det blev hendes tur til at præsentere sit partis store aftryk på den delaftale af finansloven, der blev præsenteret lørdag.
»Så blev det endnu en gang børnenes finanslov. Sidste år begyndte vi en børnerevolution ved at sætte penge af til minimumsnormeringer. Nu fremrykker vi den, så det kommer hurtigere«, indledte hun og opremsede, at der afsættes 200 millioner kroner mere om året til den øvelse, der nu kan blive indført i 2024 i stedet for 2025.
Bortset fra det fremrykkede tidspunkt og de ekstra midler er ’revolutionen’ dog ikke voldsommere, end at der ligesom ved finanslovsaftalen sidste år fortsat er tale om minimumsnormeringer på kommunalt niveau og ikke institutionsniveau. Af de udleverede papirer fremgår det således, at aftalen giver kommunerne »mulighed for«, at der i 2024 er én voksen til tre børn i vuggestuer og én voksen til seks børn i børnehaver.
Ifølge formanden for KL, borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S), glæder kommunerne sig over, at de ikke forpligtes til at sikre minimumsnormeringen på alle institutioner. Ifølge ham ville de afsatte midler langtfra række til minimumsnormeringer, hvis det var på institutionsniveau.
»Det er en meget dyrere model. Så skal der mange flere ressourcer til. Der dækker de midler, man kommer med, ikke«, forklarer KL-formanden, der ligeledes tvivler på, at flere penge til børneområdet – og ældreområdet, som aftalen også giver penge til – er nok.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind