0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Når jeg gjorde det, fik jeg en slags magt«: 22-årig dømt i kæmpe sag om seksuel afpresning af piger og kvinder

Mand fra Varde-området er fundet skyldig i et stort antal digitale sexkrænkelser mod kvinder landet over.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 22-årig mand fra Varde-området idømmes ved Retten i Esbjerg seks års fængsel i en sag om seksuel afpresning af et stort antal kvinder landet over.

Samtidig forbydes den dømte - Dennis Samsø Nielsen - at tage kontakt til børn og unge under 18 år, som han ikke kender, de næste fem år.

Anklageren har betegnet sagen som den hidtil største sag herhjemme om seksuel afpresning af kvinder.

Manden var tiltalt for at have taget kontakt til 169 kvinder landet over og manipuleret dem til at udføre seksuelle handlinger foran kameraet.

Den 22-årige brugte så billederne og videoerne til at presse kvinderne til at sende yderligere materiale af stadig grovere karakter.

Eksempelvis pressede han dem til at indføre forskellige genstande i kønsdelen eller anus.

Politiet har døbt sagen Operation Sextortion – en sammentrækning af ordene ”sex” og det engelske ord for afpresning ”extortion”.

Nordsjællandsk mor fik sagen til at rulle

Det var en nordsjællandsk kvinde, der fik sagen til at rulle.

Hun anmeldte tilbage i maj 2018, at en bruger på beskedtjenesten Snapchat havde forsøgt at få hendes 15-årige datter til at sende nøgenbilleder.

Der skulle dog gå knap et år, før Syd- og Sønderjyllands Politi ved hjælp af udleverede ip-adresser kunne slå til mod manden.

I retten har den tiltalte erkendt sig skyldig i langt de fleste af forholdene i det 84 sider lange anklageskrift.

Manden forklarer, at billederne tilfredsstillede ham seksuelt, men at det også gav ham en følelse af magt over kvinderne.

»Jeg har ikke fundet ud af med mig selv, om det var det seksuelle, eller om det var dominans. Det kan være lidt af begge dele. Når jeg gjorde det, fik jeg en slags magt«, forklarede han i retten.

Han sagde, at det blev en slags besættelse for ham at tage kontakt til kvinderne via sociale medier, efter at han blev forladt af sin kæreste.

Den 22-årige sagde også, at han i flere tilfælde ikke var klar over, at nogle af pigerne, han tog kontakt til, var helt ned til 11 års-alderen.

Ud over straf har retten dømt manden til at betale erstatning til en lang række af de forurettede kvinder.

Erstatningerne varierer i beløb fra 5000 op til 40.000 kroner.

En 16-årig kvinde, som den dømte er fundet skyldig i at have tvunget til sex, modtager en erstatning på 110.000 kroner.

ritzau

Annonce

Annonce