0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

LA overhaler de røde partier indenom: Støjberg skal stilles for en rigsret

Lige nu er der ikke et flertal for en rigsretssag mod Venstres nuværende næstformand, Inger Støjberg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark

Lige nu er der ikke et flertal for en rigsretssag mod Venstres nuværende næstformand, Inger Støjberg.

Liberal Alliance melder som det første parti i blå blok ud, at der skal rejses en rigsretssag mod Inger Støjberg (V) i sag om asylpar.

Det skriver Berlingske.

Meldingen kommer, dagen efter at den første delberetning fra Instrukskommissionen blev offentliggjort.

»Det er en alvorlig kritik af Inger Støjbergs embedsførelse som udlændingeminister, kommissionen kommer med«.

»Beretningen gør, at vi bliver nødt til at have skyldsspørgsmålet afgjort ved en domstol, som i det her tilfælde er en rigsretssag«, siger LA’s gruppeformand, Ole Birk Olesen, til Berlingske.

I delberetningen blev der blandt andet konkluderet, at instruksen fra 2016 om at adskille asylpar, hvor den ene part var mindreårig, var ulovlig.

Derudover blev det konkluderet, at Støjberg blev advaret om denne ulovlighed, og at Folketinget efterfølgende blev vildledt om forløbet.

To andre partier i blå blok Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har meldt ud, at en rigsretssag ikke er nødvendig. De Konservative vil først melde ud senere tirsdag efter et gruppemøde.

Igennem historien er der kun rejst fem rigsretssager i Danmark. Et alternativ kan være at give Støjberg en politisk næse. Den vil reelt ikke få konsekvenser for hende.

Støjberg har efter delberetningen selv lagt vægt på, at kommissionen fastslår, at hun ikke har givet en tjenestebefaling til embedsværket om at administrere i strid med loven. Altså at hun ikke selv har givet en direkte ordre. Det samme har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, hæftet sig ved.

En række juraprofessorer har dog udtalt, at der i kommissionens omfattende materiale er stof nok til en rigsretssag.

»Havde hun stadig været minister, ville det være svært at forestille sig, at hun skulle fortsætte. Nu kan der ikke drages politiske konsekvenser, men en minister, som overtræder loven eller administrerer ulovligt, kan jo straffes«, siger Ole Birk Olesen til Berlingske.

Lige nu er der ikke et flertal for en rigsretssag. Partierne i rød blok vil først have en uvildig advokatvurdering af, om der bør rejses en rigsretssag eller ej. Derefter tager partierne stilling. Regeringspartiet Socialdemokratiet spiller den afgørende rolle i den forbindelse.


Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere