0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Støttepartier vil tilsidesætte patenter, så alle kan lave coronavacciner: Ellers sker der bare flere mutationer

Enhedslisten og SF ønsker at undersøge muligheden for at udstede nødlicens til at producere covid-19-vacciner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Francis Mascarenhas/Ritzau Scanpix
Foto: Francis Mascarenhas/Ritzau Scanpix

En sundhedsmedarbejder i storbyen Mumbai er blandt de heldige, der har fået en vaccine i Indien. Men man bør åbne for, at andre end dem, der har patent, kan producere vaccinerne, mener flere partier i Danmark nu.

Danmark

Regeringens støtteparti Enhedslisten vil indkalde Folketingets partier til en hasteforespørgsel om mulighederne for at udstede nødlicenser til at producere covid-19-vacciner.

Det skal ske via internationale kanaler som EU, skriver TV2. SF bakker op om forslaget.

Med nødlicenser menes, at andre producenter end dem, der har patent på det, skal have lov til at producere vacciner under pandemien. De skal så give en kompensation til de medicinalvirksomheder, som har patent på vaccinen.

Både SF og Enhedslisten vil desuden have regeringen til at forpligte sig til en principbeslutning om, at eventuelle overskydende vaccinedoser fra Danmark skal sendes til lavindkomstlande.

»Det er et grundlæggende problem, at kun ti procent af verdens lande sidder på 95 procent af vaccinerne. Så vi skal sikre en ligelig global fordeling«, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) til TV2.

Fredag sagde Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der bør ske en mere retfærdig fordeling af vaccinerne mod coronavirus.

I øjeblikket er det primært de ressourcestærke lande, der henter vacciner hjem.

»Faren er, at hvis vi ikke får vaccineret hele verden, så sker der flere mutationer af den her sygdom, som vi allerede har set. Og hvis mutationer sker, og det resulterer i, at vaccinerne ikke virker, hvad gør vi så?«

»Vi har en interesse i det her. Og vi skal have gang i verden igen, siger ordfører for international udvikling Rasmus Nordqvist (SF) til TV2.

Hos støttepartiet De Radikale er udviklingsordfører Rasmus Helveg Petersen positivt indstillet over for idéen om at sende overskydende vacciner til andre lande.

Til gengæld ser han ikke behov for nødlicenser. Han mener, at ’det ser ud, som om det er muligt at gøre på kommerciel basis’.

EU-Kommissionen har foreløbig indgået forhåndsaftaler om indkøb af vacciner fra i alt seks vaccineproducenter. Det er de aftaler, der sikrer covid-19-vacciner til Danmark.

De seks aftaler betyder tilsammen, at Danmark nu samlet set kan købe vacciner til cirka 23 millioner borgere. Der bor omkring 5,8 millioner mennesker i Danmark.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere