Hvis man sætter sig på en bænk eller et fortov i Danmark, og man sætter et lille papkrus ved siden af sig, kan man blive idømt 14 dages ubetinget fængsel for tiggeri.
Sådan har den danske tiggerlov været siden 2017, hvor en samlet blå blok sammen med Socialdemokratiet vedtog loven, der skulle afhjælpe et stigende problem med tiggere i særligt København. Men loven strider mod basale menneskerettigheder, mener advokat Mads Pramming. Han har i flere år haft tiggere som klienter og kender derfor den danske tiggerlov ganske godt.
»Man har praktisk talt kriminaliseret fattigdom og straffer det med meget hård lovgivning, og der er i mine øjne ingen tvivl om, at den danske lovgivning er en krænkelse af menneskerettigheder«, siger han.
Han bygger sin vurdering på en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som i slutningen af sidste uge bestemte, at en kvindelig tigger fra Schweiz havde fået krænket sine menneskerettigheder, idet hun var blevet idømt en bøde på 500 euro (3.700 kroner) for at have tigget. Bøden kunne hun ikke betale, og hun blev derfor sendt i fængsel.
»Dommen er ret interessant set med danske briller, fordi vi har en om noget endnu hårdere lovgivning på området, hvis vi sammenligner med Schweiz. I Danmark bliver der ikke som i Schweiz udstedt en bøde først, man ryger direkte i fængsel«, siger Mads Pramming.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
