0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fire mænd er anholdt i sag om dobbelt skuddrab i Kalundborg

Den 17. november blev tre mænd ramt af skud i Kalundborg - to døde. Fire mistænkte er anholdt i morgenaktion.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix
Foto: Presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix

Politiet var massivt til stede efter et skyderi på Nørre Allé i Kalundborg, tirsdag aften den 17. november 2020. Tre personer blev ramt af skud, og to er afgået ved døden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire mænd er tidligt tirsdag morgen blevet anholdt, da de mistænkes for at have været involveret i en drabssag fra Kalundborg i november, hvor to mænd blev dræbt, og en tredje mand fik alvorlige kvæstelser.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Flere politikredse deltog ved anholdelsesaktionen, som foregik i Storkøbenhavn.

Forbrydelsen foregik på parkeringspladsen ved supermarkedet Meny i åbningstiden 17. november. Lidt efter klokken 18 blev der affyret målrettede skud mod tre unge mænd. To af dem, en 21-årig fra Albertslund og en 24-årig fra København, mistede livet.

De fire anholdte er alle i 20’erne og fra Storkøbenhavn. Politiet foretager efterfølgende ransagning af flere adresser og lokaliteter i hovedstadsområdet.

»Vi har udført et meget omfattende efterforskningsarbejde, der nu har givet os grundlag for at skride til anholdelse, siger efterforskningsleder«, vicepolitiinspektør Jacob Olsen, der betegner hændelsen i november som særdeles voldsom.

»Det er helt uacceptabelt, og vi er derfor tilfredse med, at vi er nået hertil i efterforskningen«, siger han.

De fire mænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk tirsdag fra klokken 13.

»Anklageren vil begære dørlukning i sagen, hvilket betyder, at politiet ikke kan komme med yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt«, fremgår det af pressemeddelelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiinspektør Brian Bang-Rasmussen bekræfter, at politiet ikke ønsker at udtale sig før grundlovsforhøret.

»Vi mistænker de her fire for at have en rolle i den her alvorlige sag, og det efterforskningsmateriale vi har, skal retten have mulighed for at tage stilling til først«, siger han.

Politiet har tidligere oplyst, at alle tre ofre er ’kendt af politiet’. Tidligere har Ekstra Bladet rapporteret, at ofrene tilhørte Sydkystgruppen. Denne gruppe har været i konflikt med personer fra den forbudte bande Loyal To Familia, har et såkaldt konfliktnotat fra politiet vist.

/ritzau/

ritzau

Annonce