Jeg føler mig fortabt mellem to generationer. Den, som blev giftet væk, og den, som swiper mellem tusinde muligheder. Skulle jeg have nikket ja til fætteren med garanti for en ’i medgang og modgang’ understøttet af blodets bånd? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, at jeg ikke skal udskammes for ikke at være gift. At min holdbarhedsdato ikke er overskredet. At jeg ikke er gået i stykker. At jeg kæmper for at tro på kærligheden. At det er okay, jeg har holdninger, er rapkæftet, kritiserer patriarkatet i min poesi.
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her