0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinde blev anholdt for trusler mod Mette Frederiksen. Nu irettesætter justitsminister politiet

Østjyllands Politi erkender fodfejl ved ransagninger, efter at foto af brændende dukke blev delt på Facebook.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Justitsminister Nick Hækkerup (S) går nu i rette med Østjyllands Politi for ikke at overholde reglerne om ransagning i forbindelse med anholdelsen af 29-årige Vivian Alexandru for godt tre uger siden.

Det fremgår af et svar fra justitsministeren til Folketingets retsudvalg.

Østjyllands Politi politi erkender, at man begik to fejl i forbindelse med anholdelsen den 14. marts. Man havde ikke sikret sig en ransagningskendelse, før man kørte til Alexandrus bopæl, og man skulle have sikret sig et skriftligt samtykke til ransagningen.

Justitsministeren ’noterer’ sig politiets forklaring i sagen.

»Jeg vil i den forbindelse generelt understrege, at det er min klare forventning, at politiet efterlever de regler, der gælder for politiets arbejde, lyder det i svaret til retsudvalget.

Den 29-årige kvinde blev om eftermiddagen anholdt på sin bopæl i Brabrand ved Aarhus. Her blev hun sigtet for trusler mod statsminister Mette Frederiksen (S).

Det skete, efter at politiet modtog en anmeldelse om, at Alexandru i facebookgruppen ’Stop Paragraf 113’ delte et billede.

Billedet stammede fra en demonstration mod coronarestriktionerne og forestiller en Mette Frederiksen-dukke med ild i. Dukken er påmonteret et skilt med teksten ’Hun må og skal aflives’.

Betjentene beslaglagde kvindens mobiltelefon og computer. Hun protesterede ikke mod beslaglæggelsen. Hun oplyste frivilligt koderne til begge dele.

Efter en samtale med sin advokat fortalte Alexandru, at hun ikke ville udtale sig til politiet. Hun protesterede dog ikke mod beslaglæggelsen af telefon og computer. Politiet kopierede indholdet af begge dele, og den 17. marts fik hun sine ting tilbage.

Politiet fik altså en mundtligt samtykke til ransagning af telefon og computer fra både Alexandru og hendes forsvarer. Men man skulle have sørget for at få samtykket på skrift.

Desuden burde politiet have indhentet en ransagningskendelse, før man dukkede op på hendes bopæl.

»På stedet blev telefon og computer dog udleveret frivilligt, og der blev ikke foretaget yderligere ransagning af den pågældendes bopæl«, lyder forklaringen fra Østjyllands Politi.

Sigtelsen mod Alexandru blev frafaldet i slutningen af marts. Politidirektør Kirsten Dyrman fortalte i den forbindelse, at der ikke var fundet noget bevis for, at Alexandru havde haft til hensigt at true statsministeren.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden