0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen kritiseres for at svigte klimaet i nyt milliardudspil om infrastruktur

Regeringen præsenterer torsdag klokken 12 sin infrastrukturplan.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen kritiseres for at svigte klimaet i infrastrukturudspil, hvor de fleste penge går til motorveje. Regeringen afsætter 46,9 milliarder kroner til vejområdet i nyt udspil for fremtidens infrastruktur og 39,5 milliarder kroner direkte til kollektiv trafik. Blandt elementerne i udspillet er en tredje Limfjordsforbindelse. Nye motorveje til Kalundborg og Hillerød er også med i udspillet. Desuden skal mulighederne for en fast forbindelse mellem Als og Fyn undersøges.

Samlet set er der nye projekter for 106 milliarder kroner. Det fremgår af udspillet, som har fået navnet ’Danmark fremad’ og er blevet præsenteret torsdag.

Tæller man igangværende projekter med, løber udspillet op i 160,7 milliarder kroner. Hertil reserveres der knap 13 milliarder kroner til vej- og metroforbindelse til bydelen Lynetteholm i København.

Ifølge regeringen handler det overordnet om »at binde Danmark stærkere sammen frem mod 2035«. Det skal ske ved eksempelvis at mindske problemer med kødannelse.

»Der bliver lagt op til massive investeringer både i kollektiv trafik og i veje, så vi kan binde Danmark tættere sammen«, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Sammen med transportminister Benny Engelbrecht (S) samt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) stod Wammen for præsentationen af udspillet.

Det er især vejnettet, som tilgodeses. Det er tale om udvidelser, forlængelser og opgraderinger. Og specielt motorvejene skal have et ansigtsløft. Hvis det altså står til regeringen.

Fra diverse organisationer og politiske partier er der kritik af, at regeringen svigter klimaet og den grønne omstilling med sit fokus på mere motorvej. Det har eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og regeringens støtteparti Enhedslisten allerede udtalt.

Ifølge regeringen er udspillet dog »i sig selv CO2-neutral«. For eksempel skal der fremover udlægges klimavenlig asfalt på alle statsveje, hvor der enten skal udskiftes eller lægges ny asfalt. Det forventes at reducere CO2-udledningen med 50.000 ton i 2030.

Togbane til Billund droppes

Hjemmearbejdet har fyldt meget for danske lønmodtagere og virksomheder det seneste år. For nogle har det været en plage, mens andre har haft gavn af fleksibiliteten, uden at det har kostet på produktiviteten for virksomheden.

Nu vil regeringen undersøge muligheden for at hjælpe flere til at kunne fortsætte hjemmearbejdet på den anden side af corona. Regeringen foreslår at se på »fleksible pendlerprodukter« til danskere, der arbejder hjemme. Det kunne eksempelvis være togkort til danskere, der ikke arbejder fem dage om ugen på deres fysiske arbejdsplads, men måske arbejder hjemme tre af ugens dage.

Ud over at hjælpe de enkelte hjemmearbejdende og deres arbejdsplads vil det have en gavnlig effekt på trængslen, forventer regeringen.

»Hjemmearbejde betyder, at den enkelte medarbejder sparer transporttid. Det kan have positive effekter på trængslen, så det bliver lettere at komme frem for dem, der skal møde fysisk på arbejde. Samtidig kan mindre trængsel og færre dage på kontoret gøre det mere attraktivt at bosætte sig længere fra arbejdspladsen og kan på den måde være med til at understøtte bosættelse uden for de større byer«, står der i udspillet.

Noget, der ikke er en del af udspillet, er en jernbane mellem Billund og Vejle – også kaldet Billundbanen. Den vil ikke forbedre noget for passagerne, lyder det fra regeringen og bliver derfor droppet.

Billundbanen blev vedtaget med Togfonden i 2014 og indgik også som en del af den tidligere blå regerings udspil til fremtidens infrastruktur i 2019. Her ville man afsætte 926 millioner kroner til projektet på den 20 kilometer lange strækning mellem de to byer. Banen skulle gøre det lettere at komme fra Vejle til eksempelvis Billund Lufthavn og Legoland.

Til gengæld fastholder regeringen, at der skal anlægges en ny højhastighedsbane over Vestfyn på 35 kilometer. Her er der afsat 4,9 milliarder. Det var også en del af den tidligere regerings aftale og Togfonden. Højhastighedsbanen er blevet vurderet til at kunne forkorte rejsetiden med op til seks minutter. Regeringen ønsker samtidig at fremrykke anlægsstart af højhastighedsbanen til 2022.

Regeringen vil torsdag holde sættemøder med Folketingets partier om det nye infrastrukturudspil. Målet er en aftale inden sommerferien, siger finansminister Nicolai Wammen (S):

»Regeringen ønsker at indgå en en bred aftale om infrastrukturen«.

Opdateres ...

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere