0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sjællandsk kvinde anklaget for at hjælpe 850 borgere med skattesnyd

Retten i Roskilde skal afgøre straffesag af enormt omfang. Anklager vil søge at begrænse antallet af vidner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Godt 850 borgere har fået assistance af et par hjælpsomme hænder, da de ville snyde det offentlige i skat.

Det hævder anklagemyndigheden, der har rejst tiltale mod en kvinde ved Retten i Roskilde.

På TastSelv skal hun igen og igen have opgivet forkerte oplysninger, som alle havde det samme formål: At skattevæsenet skulle svindles.

Ved computeren indtastede hun på vegne af de mange mennesker overdrevne tal, lyder påstanden i anklageskriftet.

De handler især om fradrag for befordring. Men også renteudgifter, tab på obligationer og negativ kapitalindkomst blev der ifølge tiltalen fusket med.

For de enkelte borgere var unddragelsen i de fleste tilfælde ikke svimlende stor. Beløb på 2605 kroner, 7495 kroner og 10.913 kroner er nævnt i anklageskriftet, som Ritzau har kopi af. I andre tilfælde var det dog højere.

275 siders anklageskrift

Anklageskriftet er enormt. På ikke færre end 275 sider beskrives kriminelle indtastninger, som skal være sket fra 2014 til 2018.

Langt de fleste skatteborgere har fået deres sager afgjort, fremgår det. Sanktionerne kan være bøde eller advarsel. En del af de mange mennesker har fået hjælp til at snyde i ikke bare et, men i flere indkomstår, hævdes det.

Den tiltalte, der er i 30’erne, har været aktiv i humanitært arbejde og har også været beskæftiget med at pleje ældre. Det har hun udtalt sig om offentligt.

For hendes eget vedkommende er der i tiltalen kun oplistet et enkelt tilfælde om skatteunddragelse via TastSelv:

Om natten 12. marts 2016 - klokken 02.34 - indtastede hun urigtige oplysninger om tab på obligationer og aktier og om renteudgifter, hedder det. Dermed blev de offentlige kasser unddraget godt 11.000 kroner.

Men den samlede unddragelse løber op: Næsten 12 millioner kroner har anklagemyndigheden talt sig frem til.

Forstoppelse i byretten

Kvindens forsvarer er advokat Janus Malcolm Pedersen. Hun nægter sig skyldig, oplyser han.

Et stort og uafklaret spørgsmål er nu, hvordan og hvornår straffesagen skal afvikles ved Retten i Roskilde.

Udgangspunktet er umiddelbart, at samtlige 850 personer ville skulle føres som vidner. Men det ville givet medføre en gevaldig forstoppelse i byretten.

I Midt- og Vestsjællands Politi oplyser specialanklager Anja Lund Liin, at der gøres forsøg på at skære bevisførelsen til, så ikke samtlige 850 skal afgive forklaring.

»Nemt bliver det ikke«, bemærker forsvareren.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce