0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anklaget for at køre femårig pige ihjel: I dag begynder retssagen

Mandag står 21-årig mand tiltalt for 35 forhold - blandt andet uagtsomt manddrab, narkohandel og pengefalsk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mandag begynder retssagen, hvor en 21-årig mand tiltalt for 35 forhold i forbindelse med en tragisk sag, hvor en fem-årig pige sidste år blev kørt ihjel på Peter Bangs Vej i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ganske almindelig onsdag eftermiddag i oktober endte på et splitsekund i en ufattelig tragedie, da en femårig pige blev dræbt og hendes mor kvæstet af en bilist, der ifølge politiet var høj på kokain og lattergas.

Pigen og hendes mor kom den 28. oktober sidste år gående på fortovet ad Peter Bangs Vej i Valby.

Fra sidegaden Sæbyholmsvej kom en VW Passat pludselig drønende tværs over vejen og bragede ind i den lille pige, som kom i klemme mellem bilen og en husmur.

Mandag indleder Retten på Frederiksberg sagen mod den 21-årige mand, der ifølge anklagemyndigheden sad bag rattet.

Efter ulykken stak føreren af bilen af til fods, og især det forhold fik hårde ord med på vejen helt op i regeringens top. Justitsministeren kaldte gerningsmanden en kryster, og statsministeren kaldet ham en kujon.

Politiet mistænkte hurtigt den 21-årige, der samme aften blev efterlyst med navn og billede. Dagen efter blev han anholdt, og i et efterfølgende grundlovsforhør blev han varetægtsfængslet.

Tre af de i alt 35 forhold i anklageskriftet handler om ulykken. Her er han tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have kørt bilen påvirket af kokain og lattergas.

Desuden er han i forbindelse med ulykken tiltalt for at volde fare for morens liv og for at efterlade ofrene i hjælpeløs tilstand.

Kan få mindst fire års fængsel

I grundlovsforhøret erkendte han uagtsomt manddrab, men afviste at det skulle være sket under særligt skærpende omstændigheder.

Han er også tiltalt for at volde fare for andres liv eller førlighed i forbindelse med en ulykke på Ingerslevsgade på Vesterbro i januar 2019. Her påkørte han i spirituspåvirket tilstand en anden bil, så to personer blev alvorligt kvæstet, lyder det i anklageskriftet.

Ved en ransagning af den 21-åriges bopæl i Ishøj fandt politiet i et pengeskab 51 falske tusindkronesedler, som han er tiltalt for at have været i besiddelse af.

Også narkohandel indgår i tiltalen.

Fra den 7. august sidste år og frem til ulykken den 28. oktober skal han angiveligt have solgt mindst 215 gram kokain som hvidt bud. I september var han også i besiddelse af halvandet kilo hash, mener anklagemyndigheden.

Endelig indgår en stribe af berigelsesforbrydelser og overtrædelser af færdselsloven i tiltalen.

Sagen er rejst som en nævningesag. Det betyder, at anklageren vil kræve ham idømt mindst fire års fængsel, hvis han kendes skyldig.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce