0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Minister åbner op for at droppe udskældt krav ved genåbning

Det har mødt hård kritik blandt barer, værtshuse og fastfoodrestauranter, at der er krav om bordbestilling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marius Renner
Foto: Marius Renner
Danmark

Opdateret klokken 9.50 med udtalelser fra Horesta.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) åbner nu for at kigge på et krav om, at man skal bestille bord 30 minutter før, at man går på restaurant, bar eller værtshus, når de genåbner på onsdag.

Det fortæller han til DR.

»Kan vi finde en anden vej end de 30 minutter til at nå samme mål, der betrygger vores sundhedsmyndigheder og samtidig er mere anvendeligt ude i restaurationsverdenen, så er jeg altid åben for dialog«, siger han.

»Men vi skal passe på smitteudviklingen, fordi ingen os ønsker at lukke ned for vores samfund igen«, siger Simon Kollerup til DR.

Han fremhæver, at kravet om tidsbestilling er indført efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne for at holde samfundsaktiviteten nede, fordi man valgte at fremrykke genåbningen af restauranter og barer indendørs med 14 dage.

»Det svarer til, at man kører på en vej - der kan der indimellem være et bump på vejen, der gør, at man ikke kører for hurtigt«, siger Simon Kollerup til DR.

Fastfoodrestauranter har droppet indendørsgæster

Kravet om bordbestilling har mødt kritik fra fastfoodrestauranter som McDonald’s og Sunset Boulevard, der helt har droppet at have gæster indendørs, så længe det er gældende.

Det har også mødt kritik fra værtshuse, der ikke er vant til at håndtere bordbestillinger.

En række partier i Folketinget har også opfordret Erhvervsministeriet til at sløjfe kravet.

Kravet om tidsbestilling er i første omgang gældende frem til 6. maj. Det er kun gældende, hvis man sidder indendørs.

Ud over at bestille tid skal man også have et gyldigt coronapas. Det er et bevis på, at man enten er vaccineret, har været smittet inden for den seneste halve år eller har en negativ coronatest, der højest er 72 timer gammel.

Brancheorganisationen Horesta er blandt kritikerne af 30-minutters-reglen. Administrerende direktør i Horesta Katia K. Østergaard vil være glad for, hvis ministeren lytter til kritikken.

»Der skal vises test i forvejen, der skal holdes afstand og bæres mundbind, der er restriktioner på, hvor mange mennesker der må være per kvadratmeter, der er forsamlingsforbud og en fast lukketid«, opremser hun.

»Så der er rigtig mange sikkerhedsforanstaltninger allerede, som det her krav lægger sig oveni. Som vi ser det, er det afgørende for at hindre smittespredning, at vi har et styret professionelt miljø«, siger hun til Ritzau.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter