0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Den sky milliardær: Familien Holch Povlsen har været udsat for pengeafpresning, kidnapning og terrorangreb

9. maj 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anders Holch Povlsen er Danmarks rigeste mand – og med en formue på 13,2 milliarder dollars er han nummer 161 på Forbes’ seneste årlige liste over verdens rigeste. En formue hovedsagelig baseret på tøjimperiet Bestseller og som aktionær i e-handelsplatformene Zalando og Asos. Men i den seneste tid har negative historier om stressende arbejdsforhold i Nemlig.com og Bestsellers produktion i Myanmar efter militærkuppet fyldt medierne – og i morgen kommer en redegørelse om virksomhedens aktiviteter i det asiatiske land. Selv holder den sky milliardær sig væk fra pressen og offentligheden. Fortællingen om Anders Holch Povlsen begynder med hans far, Troels, der stiftede Bestseller – og som i 1998 for første gang oplevede, at det kan have store omkostninger at være hovedrig.

Det første brev kom 13. januar 1998. Brevskriveren underskrev sig som Robin Hood – og truslerne var ikke til at tage fejl af.

Anders Holch Povlsens far, Troels, fik brevet, og her fremgik det, at familien ville blive lemlæstet og likvideret. Medmindre faderen som stifter og ejer af modekoncernen Bestseller udleverede en sum i millionklassen i kontanter.

På det tidspunkt var Anders 25 år, og han arbejdede i faderens tøjimperium. Men brevet var rettet mod faderen, som tegnede Bestseller udadtil.

Kravet var på 10 millioner kroner. Brevet blev sendt til Troels Holch Povlsens gods Gyllingnæs mellem Odder og Horsens, og efter at have vist brevet til sin kone og et par nære medarbejdere indleverede han det til politiet.

I første omgang opfattede politiet det som tomme trusler.

Lignende trusselsbreve var tidligere blevet sendt til storkøbmanden Herman Salling, der var storaktionær i Dansk Supermarked. Og flere detaljer mindede om hinanden. Her blev Salling truet med, at fødevarerne i Bilka ville blive forgiftet med acetone, hvis ikke der blev udbetalt 10 millioner kroner, 500.000 dollars og 200.000 engelske pund.

Men hverken Salling eller Dansk Supermarked reagerede på de to breve – og truslerne blev ikke ført ud i livet.

Derfor beroligede politiet Troels Holch Povlsen. Der måtte være tale om grove drengestrenger. Bestsellers stifter forsøgte at glemme truslerne.

Nye trusler

Men kun en måned senere gik alvoren op for både politiet og Troels Holch Povlsen. Bogstaverne R og H var ridset ind i lakken på tre biler ved det afsidesliggende gods. Og det blev fulgt op af endnu et brev, hvor Robin Hood erklærede, at »vi fortsætter, indtil vi har fået pengene«.

Nu kunne truslerne ikke længere ignoreres. Anders’ far sørgede nu for at få overvåget godset om natten.

Så kom der et tredje brev, hvor Robin Hood satte summen op til 12 millioner kroner. Det var dog endnu mere foruroligende, at der også var en længere liste med navne, adresser og personnumre på Troels Holch Povlsens familie, venner og nære medarbejdere. Pengeafpresseren måtte have fulgt flere personer på listen tæt og udspioneret dem.

Politiet havde i længere tid ledt efter hævnmotiver til afpresningen i den nærmeste kreds og forretningsmiljøet omkring Bestseller. Men uden resultat. Så politiet stod reelt på bar bund.

Senere fortalte Troels Holch Povlsen til Jyllands-Posten, at han var overbevist om, at der bag Robin Hood stod flere personer, som i lighed med Blekingegadebanden skulle bruge pengene til et politisk formål – og at de i en presset situation ikke ville tøve med at bruge skydevåben.

Pludselig stoppede brevene. Hen over sommeren 1998 skete der intet. Faktisk flyttede Troels Holch Povlsen og hans hustru først ind på Gyllingnæs i den periode, selv om de havde ejet slottet i tre år. Nu var der så roligt, at livvagterne blev sendt hjem.

Men en morgen i oktober 1998 lå der pludselig et brev ved et album med familiebilleder uden for soveværelset. Mindre end fem meter fra Troels Holch Povlsen og hans hustru. Desuden var et album med bryllupsbilleder forsvundet.

Planlagde en fælde

Nu gik politiet for alvor i aktion og lagde en fælde, som skulle stoppe Robin Hood én gang for alle. Pengeafpresseren havde bedt Troels Holch Povlsen om at indrykke en annonce under ’personlige’ i B.T. Annoncen skulle signalere, at han havde en taske med 12 millioner kroner parat til udlevering. Der var tilføjet et mobilnummer, som Robin Hood kunne ringe til en bestemt aften med besked om, hvordan betalingen skulle foregå.

Flere hundrede telefonbokse over hele landet blev overvåget. Og store politistyrker var i beredskab. Men Robin Hood ringede først sent om natten, da politiaktionen var afblæst.

I slutningen af oktober forsøgte politiet igen. En ny annonce blev indsat i B.T., og nu havde politiet overtaget ansvaret for telefonen. Familien Holch Povlsen blev rådet af politiet til at rejse til udlandet. De blev smuglet ud af Gyllingnæs gemt under tæpper i bilens bagagerum og rejste til London.

Det næste brev blev fundet i familiens gamle hus i Kærby ved Brande. Her skrev Robin Hood, at han ikke ville stoppe, så længe der var nogen i live. Men nu lykkedes det politiet at spore pengeafpresseren, fordi han brugte et telekort til at ringe til Povlsens mobil.

Han blev anholdt 28. oktober 1998, hvor han havde været på vej ud til Gyllingnæs Gods. Med sig havde han brandbare væsker, tape, tre håndjern, et fodjern, en gaspistol og en elstøder. Som han senere forklarede i retten:

»Elstøderen var til at forsvare mig med, hvis jeg skulle blive angrebet af en hund. Gaspistolen var til at true med, og tapen, håndjernene og fodjernet var til at pacificere familien med, til jeg havde kontrol over situationen«.

Han ville sætte ild til et lysthus eller lignende på godsets område for at presse Troels Holch Povlsen endnu mere. Hans plan var, at pengene skulle overdrages på Moesgård Strand syd for Aarhus ved en iskiosk.

Robin Hood viste sig at være en tidligere soldat, som nu var arbejdsløs. I hans hjem fandt politiet under en ransagning falske skæg, parykker, en dykkerdragt, en bog om forgiftning og et hemmeligt hulrum under gulvbrædderne. Det var stort nok til at rumme et menneske.

Den tidligere soldat fik i juni 1999 en dom på tre et halvt års fængsel for pengeafpresning og trusler på livet.

Egentlig begyndte faderen Troels Holch Povlsen med antikvitetshandel, men i 1975 åbnede han sin første tøjbutik i Ringkøbing og solgte damekjoler fra sin onkels fabrik. Arkivfoto: Palle Pedersen

I september 1999 gav Troels Holch Povlsen et sjældent interview om det dramatiske forløb til Jyllands-Posten – og her sagde han, at han en overgang tænkte, om han skulle sætte en ny annonce i avisen og meddele, at virksomheden og hele formuen var foræret væk til velgørende formål.

»Om vi måske kunne købe os til tryghed ved at sige til afpresseren, at nu havde vi altså kun til dagen og vejen. Jeg syntes efterhånden, at prisen for det, vi havde skabt, var blevet for høj«, sagde han og fortsatte:

»Men så kom den næste tanke: Hvad så med vores forpligtelser over for alle de mennesker, vi har ansat? Vi kunne ikke bare stikke halen mellem benene og løbe vores vej uden at svigte en masse medarbejdere, der har satset deres fremtid på Bestseller«.

Kidnapning

Fem år senere var det Troels’ sønner, Anders og Niels, der var i kriminelles søgelys. Men de kidnappede den forkerte person i Indien.

Indiske kriminelle troede, at de havde fået fat i en af sønnerne, så de kunne kræve en stor sum i løsepenge. Men det var sønnen til koncernens danske arkitekt, som de bortførte. Han havde siddet sammen med Troels Holch Povlsen og hans kone på forreste række under en tv-transmitteret begivenhed i Jaipur i Indien. Og det førte angiveligt til forvekslingen.

Først efter flere dage blev den kidnappede befriet efter en dramatisk redningsaktion og biljagt. Gennem 15 år havde Bestseller opbygget et stærkt netværk af forbindelser i Indien, som var en stor hjælp. Troels Holch Povlsen havde en tæt forretningsforbindelse i Jaipur, som henvendte sig til det indiske politi, der straks iværksatte en omfattende aktion mod kidnapperne. Men kidnapningen kunne i værste fald have kostet den unge dansker livet.

»Vi er konstant bange for, at vores børn bliver kidnappet. Og det har selvfølgelig gjort mig og min familie mere opmærksomme på risikoen for pengeafpresning,« sagde Troels Holch Povlsen dengang til Ekstra Bladet.

Forfatter Søren Jakobsen har fulgt familien Holch Povlsen gennem mange år og har skrevet om familien i flere bøger om de rige danske dynastier. Han fremhæver, at pengeafpresningen og kidnapningen har ført til, at familien holder sig langt væk fra offentligheden.

»Familien var sky i forvejen, og nu blev den virkelig sky. Begivenhederne har sat sig meget dybt og har præget familien«, siger Søren Jakobsen.

Men det er kun en del af årsagen til både faderen og hans arvtager, Anders Holch Povlsens, lave profil i forhold til omverdenen, understreger han.

»Der er det meget kedelige ved det, at en stor forretningssucces tit er bygget op omkring total lukkethed. Du skal sige så lidt som muligt og drive din forretning, uden at offentligheden får kendskab til det. Det er familiens opskrift, og det har været meget succesfuldt«, siger Søren Jakobsen og tilføjer:

»Der er mentalt lidt Tvind over Bestseller-koncernen. Den er baseret på lukkethed, lukkethed og lukkethed«.

Både Anders og Troels Holch Povlsen har da også sagt nej til at deltage i denne artikel.

Karismatisk og dominerende

Et portræt af Anders Holch Povlsen hænger uløseligt sammen med hans far. Troels Holch Povlsen opbyggede Bestseller fra bunden. Ligesom en anden Mads Skjern i tv-serien ’Matador’ – og faderens ledelsesstil har skabt en særlig kultur i koncernen, som sønnen i store træk har videreført.

Gennem årene er faderen blevet kaldt både karismatisk, manipulerende og dominerende. Ansatte og samarbejdspartnere skulle brænde for deres arbejde og ånden i Bestseller. Enten var man med ham, og så kunne alt lade sig gøre. Eller også var man ikke inde i varmen.

Som Troels Holch Povlsens tidligere partner, Keld Mikkelsen, har formuleret det i Berlingske: »Folk, der driver virksomheder i den klasse, er ikke kommet dertil ved at være almindelige«.

Egentlig var det antikviteter, som den unge Troels gik op i. Så da han var færdig med købmandsskolen, begyndte han at drive antikvitetshandel. Derfor var det et tilfælde, at han blev tøjhandler. En onkel var i konfektionsbranchen, og i 1975 åbnede han den første butik i Ringkøbing og solgte damekjoler fra sin onkels fabrik. Efterhånden åbnede han flere tøjbutikker rundt om i jyske byer.

Konceptet var massesalg af billigt tøj. Efter samme model som den svenske butikskæde H&M. Produceret i lavtlønslande i Asien. En model, som sønnen Anders har videreført. Eller som forfatter Søren Jakobsen formulerer det:

»Tøjproduktionen foregår på eksotiske adresser, og den ene mere eksotisk end den anden. Det er ren og skær udnyttelse af lavtlønsområder og fattigdom. Det er derfor, at du har alverdens tekstilindustri placeret i lande som Pakistan, Indien, Myanmar, Thailand og Kina«.

Markedsstrategien er at lade topmodeller præsentere det billige tøj og placere butikker på de bedste adresser – og sørge for sponsorering i især sportsverdenen. Bagved ligger en selskabsstruktur, som er uigennemskuelig for offentligheden, så både indtægter og pengestrømme sløres.

Søren Jakobsen fremhæver, at dette bevidste hemmelighedskræmmeri er blevet sat i system med storstilet anvendelse af såkaldte datoselskaber, hvor ingen i offentligheden kan gennemskue hverken indhold, indtægter og skattebetaling. Selskaberne har næsten symbolsk blot en dato som navn.

Generationsskiftet

Anders Holch Povlsen er vokset op med Bestseller i blodet. Virksomheden blev diskuteret ved familiens aftensbord og på ferierne. Og de få gange, hvor han pjækkede fra skolen, sneg han sig ind på virksomheden for at følge med. Han kørte også rundt i landet med sin far for at besøge butikker.

Hans første job i Bestseller var som teenager på lageret, hvor han mødte ind efter skole. Efter at have færdiggjort sin uddannelse på Business College i Herning i 1990 studerede han ved Anglia Ruskin University i Cambridge og Berlin School of Economics and Law.

Hans første egentlige job i koncernen var som administrerende direktør for tøjmærket Vila. Det blev en test, som viste faderen, at den ældste søn havde evnerne til at drive imperiet videre.

Der findes to historier om, hvordan sønnen efter nogle år overtog store dele af koncernen. Den ene baserer Søren Jakobsen på egne kilder. På Anders’ mors fødselsdag i 2000 skulle hans far have givet sønnen et tilbud, som var svært at sige nej til: Enten overtager du Bestseller som ejer og leder, eller også finder jeg en fusionspartner.

Den anden historie har Anders Holch Povlsen fortalt i et interview med Berlingske Tidende. På hans første ledermøde i Bestseller rejste hans far sig og erklærede, at sønnen skulle overtage hans job som direktør 1. februar 2001.

»Det var en ting, som vi kun kort havde joket med. Det var ikke gået op for mig, at det for mine forældre var så presserende. Jeg vidste godt, at min far kan være ret hurtig på aftrækkeren. Men det var lidt surrealistisk«, fortalte Anders Holch Povlsen i 2010.

Søren Jakobsen mener, at begge historier er rigtige. Han fremhæver, at sønnen blot har valgt at lægge vægt på den ene version. Ifølge forfatteren var det pengeafpresningen i 1998, som fremskyndede beslutningsprocessen i forbindelse med generationsskiftet.

»De satte ham jo faktisk stolen for døren«, siger han.

Søren Jakobsen peger på, at selv om Anders Holch Povlsen overtog 80 procent af aktierne i Bestseller, blev der i første omgang reelt foretaget en spaltning af koncernen, hvor Bestseller i Kina og Mellemøsten fortsat var ejet af forældrene.

I Kina var det dengang Troels Holch Povlsen, som havde forretningen sammen med et par danske partnere. Forældrene fortsatte også deres investeringer i andre selskaber – og var altså ikke blevet pensionister.

Men siden har Anders også overtaget sin fars ejerandel i Bestseller Fashion Group China Limited, som er på 50 procent. Netop dette selskab fremhæves af Søren Jakobsen. Her er Bestsellers mærker Jack & Jones, Vero Moda og Only blandt Kinas største tøjmærker.

Bestseller blev diskuteret ved aftensmaden og i ferierne, da Anders Holch Povlsen var barn. Han blev administrerende direktør i Bestseller i 2001 og overtog fra sine forældre det meste af koncernen. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Søren Jakobsen fortæller, at det er uvist, hvor store indtægter det kinesiske selskab har givet i årenes løb, fordi der aldrig er aflagt regnskaber over for offentligheden.

»Det er et stort mørketal, men det kinesiske firma er formentlig større end resten af koncernen. Det er et butiksimperium med i hvert fald over 7.000 butikker i Kina. Pengene er indtil videre havnet i Hongkong, som reelt har været et skattely«, siger Søren Jakobsen.

Danmarks rigeste

Siden Anders Holch Povlsens overtagelse af Bestseller er værdien steget markant. Faktisk næsten eksplosivt. Ved årtusindskiftet var koncernens årlige omsætning lige under 3 milliarder kroner – mens nettoomsætningen i regnskabsåret 2019/2020 på trods af corona lå på 24,1 milliard kroner.

»Anders Holch Povlsen har jo ikke bare ejet et firma. Han har mangedoblet det firma, og det har han kun i kraft af sit talent. Det kan man ikke umiddelbart se, for han optræder normalt ikke på managementkurser eller holder foredrag«, siger forfatter Søren Jakobsen.

Den store forskel afspejler sig endnu mere i formuen. I slutningen af 1990’erne blev Troels Holch Povlsens formue af Børsens Nyhedsmagasin vurderet til 4,5 milliarder kroner og gav ham en syvendeplads på listen over Danmarks rigeste.

Nu er hans søn Anders Holch Povlsen Danmarks rigeste mand, og med en formue på 13,2 milliarder dollars – det svarer til omkring 82 milliarder kroner – er han nummer 161 på Forbes’ seneste årlige liste over verdens rigeste. Dertil kommer den formue, som faderen, Troels Holch Povlsen, selv har opbygget gennem årene.

Sønnen har nemlig spredt sig langt ud over modekoncernen Bestseller og har investeret i mange selskaber, hvor især e-handelsvirksomhederne Zalando og ASOS vejer tungt. Mens også andre selskaber som Nemlig.com og Normal er vokset eksplosivt.

Forfatter Søren Jakobsen fremhæver, at Anders Holch Povlsen har satset stort, men også klogt.

»Han har spredt sine investeringer i mange virksomheder, så nu sidder han på en koncern, hvor der er over 200 selskaber. Nogle af dem er eksperimenter, og nogle bliver ikke rigtig til noget. Men overordnet har han haft et virkelig godt strategisk og skarpt blik og var først ude at satse på nethandel, hvor andre nu kommer halsende efter«, siger Søren Jakobsen.

I sjældne interviews har Anders Holch Povlsen betegnet sig selv som mere risikovillig end faderen. Men især på ét punkt falder æblet ikke langt fra stammen. Mange investeringer er baseret lige så meget på intuition som markedsanalyser.

»Nogle vil sige, at min far er distræt. Der er jeg ikke helt kommet endnu. Ikke i så udpræget grad. Jeg kan godt selv have så mange ting om ørerne en dag, at tingene kommer til at foregå lidt hurtigt. Vi har heller ikke den mest strømlinede organisation, så der er meget gåen direkte til den. Men det medfører også lidt kaos«, har han udtalt til Berlingske.

Jordkonge

Trods sin tilbagetrukne stil og hemmelighedskræmmeri er navnet Anders Holch Povlsen i den grad kendt i Skotland. Siden 2006 har han opkøbt store jordområder i Skotland gennem sit selskab Wildland, så han nu ejer 13 godser og ejendomme.

Den britiske avis The Times fremhæver, at han er Skotlands rigeste og vurderer, at han er den største private besidder af jord i Storbritannien. Avisen fastslog i et sjældent interview med Anders Holch Povlsen fra november sidste år, at han »ejer mere af Storbritannien end dronningen og Church of Scotland tilsammen«.

Ifølge avisen ejer den danske milliardær nu omkring 230.000 hektar i Storbritannien, som har en værdi på over 1 milliard kroner.

Men netop disse enorme jordopkøb har flere gange bragt ham på kant med myndighederne, der er skeptiske over for de store udenlandske opkøb af landet.

Anders Holch Povlsen fastholder dog, at han kun har gode intentioner med den skotske jord og natur. Han vil genskabe det oprindelige skotske højland ved at plante træer og flytte får væk fra højlandet for at undgå overgræsning. I interviewet med den britiske avis erklærede han, at store dele af højlandet i dag er lyng.

»Nogle steder er det ikke muligt at se et eneste træ i miles omkreds«, sagde han til avisen.

Søren Jakobsen er dog ikke overbevist om, at det kun handler om, at den danske milliardær er naturelsker og vil genskabe den skotske højlandsnatur.

»Der er for meget købmand i ham til, at det virker troværdigt. Der er ingen tvivl om, at det er en investering, hvor han har tænkt på sin familie. Det er et godt sted at være, hvis man vil være i fred og har mange penge. Skotterne er berygtede for at være meget diskrete. At slå sig ned i Skotland er lige så godt som at slå sig ned i Monaco eller Liechtenstein«, mener Søren Jakobsen.

Det seneste år har hans selskab Wildland tabt penge, fordi selskabet ejer en række luksuriøse overnatningssteder, og her har coronaen ført til et fald i overnatninger. Men det er en mindre vigtig forretning i forhold til selve landbesiddelserne.

Terrorangrebet

I april 2019 blev familien ramt af en frygtelig tragedie.

Anders og hans hustru, Anne, havde sammen med deres fire børn været på rejse til Sri Lanka, da de i sidste øjeblik før afgang besluttede at tilbringe en sidste nat i Columbo. Her blev de fanget i et terrorangreb med selvmordsbomber under morgenmaden på luksushotellet Shangri-La i hovedstaden, Colombo. Tre af parrets børn mistede livet. Kun deres dengang yngste datter overlevede.

Der var angreb flere steder i Sri Lanka– og i alt blev omkring 269 personer dræbt, og flere end 500 blev såret.

Året efter fik parret to piger som tvillinger, men tragedien præger familien. Anders Holch Povlsen bærer i dag tre buddhistiske armbånd om håndleddet til minde om de tre børn, og det samme gør andre medlemmer af familien og venner.

Det etiske kompas

Men hvordan er Anders Holch Povlsens etiske kompas, når det gælder hans forretninger? Det har været omdiskuteret den seneste tid. Først kom coronaen sidste år, og her tog han en stærkt kritiseret beslutning.

Først fyrede Bestseller 750 ansatte få dage inde i krisen – og dernæst nægtede modekoncernen at betale husleje i sine butikker, før man fik del i en hjælpepakke fra staten. Med tanke på Anders Holch Povlsens store pengetank fremførte flere kritikere, at milliardæren burde bruge af sin egen formue først.

Til sidst vendte rigmanden dog på en tallerken og meddelte, at han alligevel betalte huslejen for de omkring 250 butikker.

»Jeg vil gerne undskylde for vores håndtering og beklager, hvis vi utilsigtet har trådt ved siden af over for nogle udlejere«, sagde Anders Holch Povlsen til erhvervsmediet Finans.

Anders Holch Povlsen erklærede også over for Berlingske, at han havde skudt penge i koncernen og øget kassebeholdningen med det, der svarede til det samlede overskud for Bestseller de seneste fem år.

I år kom så sagen om Nemlig.com.

Politiken beskrev i en række artikler, hvordan chauffører, der kører med varer for Nemlig.com, blev straffet. Via chaufførernes beretninger, lønsedler og kontrakter blev det dokumenteret, at chaufførerne var underlagt stram tidsstyring og et bødesystem.

Afleverede de en kasse forkert, skulle de betale indholdet af kassen. Var leveringen mere end tre minutter forsinket – eller afleveret tre minutter for tidligt – vankede der også bøder. De kunne være så store, at de oversteg chaufførens dagløn.

Omtalen fik Nemlig.com til at suspendere bødesystemet.

Men så beskrev Politiken gennem lagerarbejdernes beretninger, lækkede e-mails, interne dokumenter og skjulte optagelser, hvordan Nemlig.com konstant måler medarbejdernes effektivitet og bruger overvågningen til at hjemsende eller fyre dem, der ikke arbejder hurtigt nok.

Det fik beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på banen. I en kommentar til Politikens artikler skrev han:

»Uden at kunne gå ind i den konkrete sag vil jeg sige, at de forhold, som bliver beskrevet, virker meget bekymrende og gør et stort indtryk på mig (…) Lad mig sige det klart: Vi vil ikke have de Amazon-lignende arbejdsforhold her i landet, der er beskrevet i Politiken«.

Samtidig udsendte Nemlig.com’s administrerende direktør, Stefan Plenge, en pressemeddelelse, hvori han beskyldte Politiken for at være pennefører »for den vildeste smædekampagne« fra fagforbundet 3F. Han mente, at de seneste artikler om arbejdsforholdene på Nemlig.com’s lager var usande.

Motorsport har Anders Holch Povlsens store interesse. Og han investerede mange penge i den danske racerkører Kevin Magnussen, mens han var i Formel 1. Arkivfoto: Jan Sommer

»Tidligere medarbejdere kommer med en række usande påstande om, at folk løber rundt i gangene og kravler rundt i reolsystemerne for at pakke varer under et angiveligt umenneskeligt tidspres«, fremførte han.

Det fik dog Anders Holch Povlsen, der ejer omkring 70 procent af Nemlig.com, på banen. I et skriftligt svar til Politiken erklærede milliardæren sig tilfreds med, at der var indledt forhandlinger med fagforbundet 3F og erhvervsorganisationen Dansk Erhverv for at få løst konflikten.

»Jeg følger naturligvis udviklingen i Nemlig.com og ser på kritikken med stor alvor«, skrev Anders Holch Povlsen og tilføjede:

»Vi kan ikke være tjent med, at nogle, og særligt ikke vores kunder, tror, at der er noget forkert i Nemlig.com. Alle medarbejderes trivsel og motivation er helt afgørende, og virksomhedens ånd og værdigrundlag er bevis herfor«.

Forfatter Søren Jakobsen mener, at sagen med Nemlig.com viser, at Anders Holch Povlsen viser rettidig omhu i forhold til at forsøge at gribe ind i en ømtålelig sag – men også at han stadig har meget at lære i forhold til danske standarder for arbejdsforhold.

»Der er en indbygget konflikt i Anders Holch Povlsens virksomhed, for hele hans tøjproduktion til Bestseller finder sted i eksotiske lande med særlige arbejdsforhold, hvis der overhovedet er overenskomster. Det har betydet, at han aldrig har været inde i konflikter med danske fagforeninger. Han aner nok ikke rigtig før nu, hvad en fagforening er. Han mangler noget basisviden på det område, fordi han har opereret på en helt anden måde«, siger Søren Jakobsen.

Følsomt marked

Mads Mordhorst, der er lektor ved CBS og ekspert i branding, mener, at sagerne kan blive et problem for Anders Holch Povlsens image. Hele platformsøkonomien, som Nemlig.com og andre distributører på nettet er en del af, giver særlige udfordringer, understreger Mads Mordhorst.

»Det burde ikke komme som en overraskelse for Anders Holch Povlsen. Stort set alle de store aktører inden for platformsøkonomien som for eksempel Uber, Airbnb og Wolt har de samme diskussioner og kampe. Hvor det før handlede om, at det var godt med iværksættere inden for den økonomi, handler det nu om arbejdsforholdene. Vi har ikke set den sidste konflikt med den her type økonomi. Det vil der blive kampe om de kommende år«, siger Mads Mordhorst.

Samtidig konkurrerer Nemlig.com på det danske dagligvaremarked, hvor der er konkurrenter med udbringning af varer som Coop og Salling, som forbrugerne hurtigt kan skifte til.

»Her er der en helt anden konkurrence. Det er meget mere følsomt end de andre markeder. Og i fødevarebranchen konkurreres der meget mere på brand end før. Derfor kan en sag om arbejdsforholdene hos Nemlig.com ramme hårdt«, siger Mads Mordhorst.

Militærregime

Anders Holch Povlsen er også udfordret på kerneområdet: tøjproduktion. I de seneste år har Bestseller fastholdt samarbejdet med fabrikker i Myanmar, selv om en FN-rapport fastslog, at de havde tætte økonomiske forbindelser til militæret i Myanmar.

Nu har militæret taget magten i landet ved et kup i februar og indledt en brutal undertrykkelse. Og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er stærkt fortørnet over, at Bestseller har fastholdt samarbejdet med tøjfabrikker i industrizonen Ngwe Pinlae uden for Myanmars hovedby, Yangon, selv om en rapport til FN’s Menneskerettighedsråd i 2019 fastslog, at industrizonen reelt er ejet af militæret i Myanmar.

»Det er helt afgørende, at danske virksomheder ikke har aktiviteter, der bidrager til overtrædelser af menneskerettighederne«, sagde Jeppe Kofod.

Udenrigsministeren advarede Bestseller om, at samarbejdet kan få konsekvenser:

»Bestseller må forklare sig, men jeg forventer, at Bestseller kigger på sine leverandørkæder og viser sit samfundsansvar«.

Anders Holch Povlsen svarede i en pressemeddelelse, at Bestseller i marts stoppede samarbejdet med leverandører i Myanmar.

»Vi kan ikke forestille os noget værre, end at vores virksomhed på nogen vis overhovedet skal bidrage til den situation, Myanmar nu befinder sig i. Vores arbejde i landet til dato har præcis handlet om det modsatte – at bidrage til landets udvikling både økonomisk og politisk,« siger han.

Men Anders Holch Povlsen fremhævede, at Bestseller fortsat har et engagement i de tre konkrete fabrikker, som er omtalt i rapporten:

»Vi har fortsat vores engagement med disse, fordi alle involverede parter efter grundige undersøgelser fortsat ingen konkrete beviser eller anledninger har til at tro, at de har relationer til eller er venligsindede over for militæret«.

Bestseller-ejeren tilføjede, at det uden tvivl ville have været det nemmeste at stoppe al samhandel med de tre fabrikker, men at selskabet imidlertid føler sig »forpligtet til først at forsøge at undersøge og afdække, dernæst at forbedre eller afhjælpe forholdene«.

I morgen mandag vil Bestseller fremlægge en redegørelse for omfanget af selskabets arbejde i Myanmar.

Tårnet

Også lokalt i Brande har Anders Holch Povlsen vakt opsigt. Men her for det positive – mens andre har undret sig. For umiddelbart virker det som en modsætning.

Den sky milliardær præsenterede for få år siden planen om at bygge en af de højeste bygninger i Europa som et kendetegn på hovedvirksomheden Bestseller i hans konglomerat. En skyskraber på 320 meter. Et tårn, som kun er 4 meter mindre end Eiffeltårnet med antenne i Paris, som har et byområde på omkring 10,4 millioner mennesker.

Og altså vel at mærke i Brande med knap 7.500 indbyggere i Midtjylland.

Et sådant projekt kunne minde om en fortælling om menneskelig selvovervurdering og overmod. Ligesom beretningen om Babelstårnet fra Det Gamle Testamente. Ifølge myten blev det opført i Babylon med det formål at nå himlen, men Gud straffede menneskene for dette overmod ved at lade dem tale forskellige sprog, så det aldrig blev til noget.

Det er uvist, om Gud havde en finger med i spillet i forhold til tårnet i Brande. Men Anders Holch Povlsen valgte at lægge projektet i mølposen sidste efterår.

»Det var et sjovt og skørt projekt, men lige nu har vi 100 andre ting, det er mere relevant at beskæftige sig med«, sagde Anders Holch Povlsen dengang til Børsen.

Og det må man sige er korrekt. Hvad enten det handler om coronaen eller de mange sager, som han skal forholde sig til.

Forfatter Søren Jakobsen mener dog, at Danmarks rigeste mand nok skal klare sig gennem stormene.

»De skakbrikker, som Anders Holch Povlsen har sat på brættet, står de rigtige steder. Han har kun en bonde, der for alvor er kikset. Og det er balladen om Nemlig.com. Det kan skade ham imagemæssigt, men det kommer formentlig ikke til at betyde meget for hans forretning«, siger han og tilføjer:

»Den dag, hvor Anders Holch Povlsen bliver træt af at bo i Danmark, er han en potentiel skatteflygtning. Han har nok penge at flytte med og har også flere steder at flytte til som Skotlands største private jordbesidder«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce