0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KL og affaldsforening: Affaldsplan bliver dyrere end lovet

Mange kommuner når ikke at blive klar til 1. juli med at gennemføre affaldsplan, Folketinget lavede sidste år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingets plan om mere sortering af affald og mindre afbrænding var udset som første trin i en massiv indsats for at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Men projektet bliver mindst halvandet år forsinket, da kun ni af de 98 kommuner er klar inden deadline 1. juli, og så bliver det dyrere end lovet, skriver Jyllands-Posten.

Da Folketinget sidste år aftalte ordningen, sagde miljøminister Lea Wermelin (S), at den gennemsnitligt ville koste hver husstand cirka 55 kroner mere om året.

Dansk Affaldsforening, der repræsenterer hovedparten af affaldsselskaberne, vurderer på baggrund af meldinger fra selskaberne, at prisen for at få hentet affald i stedet vil stige med i gennemsnit cirka 500 kroner.

»De 55 kroner holder ikke. Der kommer forholdsvis store gebyrstigninger«, siger direktør Mikkel Brandrup fra Dansk Affaldsforening til Jyllands-Posten.

Han forklarer, at det koster penge at købe nye skraldebiler og spande. Herudover koster det penge at komme af med affaldet.

»Prisstigningerne bliver størst, der hvor der er længst mellem husene, for eksempel på Lolland og Falster«, siger han.

74 kommuner har søgt om dispensation hos Miljøstyrelsen, fordi de ikke kan overholde tidsfristen 1. juli i år. Miljøstyrelsen oplyser til Jyllands-Posten, at de fleste kommuner har fået dispensation frem til udgangen af 2022.

Kommunernes Landsforening (KL) mener ligeledes, at den gennemsnitlige stigning bliver cirka 500 kroner.

»Vi skal være åbne om problemerne, for det kan både blive besværligt og en del dyrere fremover at få indsamlet affald«, siger Birgit S. Hansen (S), der er borgmester i Frederikshavns Kommune og formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, til Jyllands-Posten.

Miljøministeriet vurderer i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at det vil lykkes at holde prisstigningen på 55 kroner per husstand om året.

Det skyldes blandt andet, at man kan få flere indtægter fra affald, der kan genanvendes, lige som man kan spare penge, fordi mindre affald skal brændes af.

ritzau

Annonce