0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske Bank har fundet sin nye risikochef

Magnus Agustsson vil senest 1. december 2021 overtage den stilling, som Carsten Egeriis forlod i april i år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter at Carsten Egeriis i april blev forfremmet til administrerende direktør i Danske Bank, har banken søgt en afløser til den post, som Egeriis efterlod.

Det arbejde er nu afsluttet, da Danske Bank har udnævnt Magnus Agustsson som ny risikochef. Det oplyser Danske Bank i en meddelelse til fondsbørsen.

Agustsson kommer til at indtræde i bankens koncerndirektion og tiltræder sin nye stilling senest 1. december 2021.

Danske Banks nye risikochef kommer fra en tilsvarende stilling i den svenske bank SEB, hvor Agustsson i de seneste 12 år har haft forskellige stillinger. Alle stillingerne har været inden for risikostyring.

»Jeg er virkelig glad for, at Magnus Agustsson bliver en del af Danske Bank, hvor han kommer til at bidrage med en stor faglig indsigt, erfaring med risikostyring og en omfattende strategisk viden om dette område efter mange år på højt niveau i den finansielle sektor«.

»Han kommer desuden med en indgående forståelse af de nordiske markeder og et bredt kendskab til vores kernemarkeder«, siger administrerende direktør i Danske Bank, Carsten Egeriis, i meddelelsen.

Egeriis blev udnævnt til ny topchef i Danske Bank i april, i forbindelse med at Chris Vogelzang valgte at forlade Danske Bank og sin topchefstilling.

Det skete på grund af mistanke om potentielle lovovertrædelser i Holland.

ritzau

Læs mere:

Annonce