0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere er langtidsledige - ny aftale skal få dem i job

Politisk flertal afsætter 160 millioner kroner til at hjælpe langtidsledige, oplyser ministerium.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mathias Svold
Foto: Mathias Svold
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret klokken 10.56

Mens antallet af ledige nu er tilbage på niveauet fra marts sidste år, da corona for alvor ramte landet, er der flere langtidsledige.

Der er kommet flere end 15.000 nye ledige, som har været arbejdsløse mindst 80 procent af tiden det seneste år.

Det er mere end en fordobling af langtidsledige, og nu afsætter et bredt politisk flertal 159 millioner kroner til at hjælpe dem tilbage i job.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet fredag i en pressemeddelelse.

Det er ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gang under kedlerne i dansk økonomi. Og det forventer han fortsætter.

»Men der er også behov for noget målrettet til de grupper, der kan have svært ved at få brudt muren ned til at komme tilbage på arbejdsmarkedet«, siger han.

Ledige over 50 år risikerer at sidde fast

Særligt langtidsledige over 50 år er i risiko for at sidde fast i ledighed. Derfor målrettes flere af tiltagene dem.

Blandt andet kommer der et tilskud på 20 kroner i timen til virksomheder, der ansætter langtidsledige over 50 år på den eksisterende løntilskudsordning.

Ordningen er et redskab i beskæftigelsesindsatsen, hvor ledige bliver ansat på normale vilkår i en virksomhed - men staten betaler en del af lønnen.

Tages de historiske briller på er de 38.000 langtidsledige, der er lige nu, lavere end det, der blev set under finanskrisen.

Det fortæller Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»Men de udgør næsten 30 procent af de ledige. Vi skal tilbage til 2014 for senest at se en så høj andel«.

»Så selv om ledighedskøen ikke er lige så lang som under finanskrisen, så har de mennesker, der står tilbage i ledighedskøen, forholdsvis lange ledighedsforløb bag sig«, siger økonomen.

Bag fredagens aftale står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, De Konservative og Enhedslisten.

Hos Venstre glæder beskæftigelsesordfører Hans Andersen sig over aftalen.

»Men den bedste hjælp, vi kan give de ledige, er at genåbne Danmark fuldt og helt og dermed få skabt arbejdspladser«, siger han.

Det er dog vigtigt at sætte hurtigt ind over for gruppen af langtidsledige, mener han.

»Erfaringen er, at den bedste hjælp, vi kan give dem, er den hurtige hjælp. Ellers risikerer de at gå ledige alt for lang tid. Så derfor er det vigtigt at komme i gang med de her tiltag hurtigst muligt«, siger Hans Andersen.

Der tilføres også 15 millioner kroner i år og næste år til en pulje målrettet seniorer, som for eksempel jobcentre kan søge til en håndholdt indsats.

»Som jeg hele tiden har sagt, og som regeringen hele tiden har sagt, så betragter vi ikke vores krisehåndtering som afsluttet, før alle de mennesker, der under krisen har mistet deres arbejde, enten er tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse, der baner vej til det«, lyder det fra Peter Hummelgaard.

»Det betyder også, at vi ikke udelukker, der kan blive behov for nye initiativer hen ad vejen«.

ritzau