0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udløbsdatoen nærmer sig: Danmark donerer 59.300 vacciner til Slesvig-Holsten

Slesvig-Holsten modtager en donation på 59.300 vacciner fra Danmark. Vaccinerne nærmer sig udløbsdato.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark donerer 59.300 coronavacciner fra AstraZeneca, der er taget ud af det danske vaccinationsprogram, til den tyske delstat Slesvig-Holsten. Det oplyser Udenrigsministeriet.

»Jeg synes, det er enormt positivt, at vi med denne donation kan hjælpe vores naboer i grænseregionen, som vi har et tæt og godt forhold til«, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pressemeddelelse.

»De overskydende vacciner, vi har på lager i Danmark, skal selvfølgelig anvendes inden udløbsdatoen. Slesvig-Holsten er et sted i deres epidemi, hvor de vurderer, at de nu og her vil kunne drage nytte af AstraZeneca-vaccinen«, siger Jeppe Kofod.

Ministerpræsident takker Danmark

Doserne fra AstraZeneca står til at udløbe den 30. juni. AstraZeneca-vaccinen er blevet pillet ud af det danske vaccinationsprogram på grund af sjældne, men alvorlige bivirkninger. Den benyttes fortsat mange steder i Europa. Men da smitten er under kontrol i Danmark, og mange i risikogruppen er blevet vaccineret, har Sundhedsstyrelsen vurderet, at fordelene ved at benytte AstraZenecas vaccine ikke opvejer de potentielle risici.

Danmark har i forvejen udlånt 55.000 doser til Slesvig-Holsten. De skal leveres tilbage, men det skal de 59.300 doser ikke. Det skete dengang efter anmodning fra Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther.

»Det viser den særlige forbindelse i grænseregionen, og jeg vil gerne takke på vegne af delstatsregeringen for dette meget tillidsfulde samarbejde«, sagde han om lånet af de 55.000 vaccinedoser.

Det er uvist, hvornår doserne skal leveres tilbage. Parterne har ifølge Udenrigsministeriets pressemeddelelse aftalt, at »vaccinedoserne vil blive leveret tilbage efter en aftalt tidsramme«.

ritzau

Læs mere: