0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indbrudstyv kørte vanvidskørsel og ramte patruljevogn under politijagt

Med over 200 kilometer i timen forsøgte en fører af en varevogn at stikke af fra politiet på Holbækmotorvejen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 29-årig mand er blevet anholdt for at forsøge at stikke af fra politiet efter et indbrud hos en cykelhandler i Holbæk natten til tirsdag, fortæller vagtchef Thomas Hartman ved Midt- og Vestsjællands Politi tirsdag morgen.

Da politiet ankom til cykelhandleren, observerede betjentene en hvid varevogn med en mand bag rattet. Manden satte i flugt og kørte med over 200 kilometer i timen på Holbækmotorvejen med retning mod Roskilde. I Roskilde forsøgte politiet at bringe den 29-årige mand til standsning, men manden påkørte i stedet en patruljevogn med lav fart, hvorefter han igen kørte ud på motorvejen.

Politiets jagt på manden var i gang i 15-20 minutter, inden det lykkedes patruljerne at få standset, anholdt og sigtet manden på motorvejen.

»I bilen var der tyvekoster, der stammede fra cykelhandleren«, siger Thomas Hartman.

Ingen personer kom til skade under påkørslen, mens der var materiel skade på politibilen. Politiet forventer, at den 29-årige fører bliver stillet for en dommer i løbet af tirsdagen med henblik på fængsling. Anmeldelsen om indbruddet tikkede ind hos politiet klokken 02.23.

ritzau

Læs mere:

Annonce