0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læk af palmeolie skaber lang kø på motorvej

Bilkø er flere kilometer lang på Sønderjyske Motorvej ved Haderslev, oplyser politiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et uheld med en tankvogn lastet med palmeolie betyder, at det ene spor på Sønderjyske Motorvej mod nord spærres i adskillige timer lørdag.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi lørdag formiddag. Her forventer man, at afspærringen vil vare frem til klokken 15.

Ved 9-tiden er der flere kilometers kø på strækningen.

Ved uheldet stødte lastvognen sammen med en personbil. Ingen fik alvorlige fysiske skader. Umiddelbart har vagtchef Ole Aamann ikke oplysninger om, hvordan sammenstødet kunne ske.

I første omgang blev motorvejen mellem Haderslev N og Christiansfeld spærret i begge retninger.

»Tankvognen er sprunget læk«, oplyser vagtchef Ole Aamann om årsagen til, at det vil tage flere timer at rydde op.

Olien skal tømmes fra tankvognen.

I første omgang meddelte politiet, at lastvognen var brudt i brand ved sammenstødet. Men det viser sig at være en misforståelse. Formentlig stammede røgen fra palmeolie, som var dryppet ned på udstødningen.

Uheldet er ikke det eneste i politikredsen lørdag. Også ved Frøslev ved den dansk-tyske grænse er der lige syd for grænsen meldinger om et sammenstød. Det førte til, at det nordgående spor ind i Danmark kortvarigt var spærret.

ritzau

Annonce