0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tredje danske kuld: Ulvepar har fået mindst tre hvalpe

Mindst tre ulvehvalpe er kommet til verden i Hovborg i Jylland. Det er tredje ulvekuld i Danmark i nyere tid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lars Hansen
Foto: Lars Hansen

Siden 2012 er der blevet spottet Ulve i Danmark, og nu vokser bestanden for tredje gang indenfor få år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For tredje gang i nyere tid har ulve fået hvalpe i Danmark.

Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Optagelser fra et vildtkamera viser, at der er kommet et kuld på mindst tre hvalpe, som er kommet til verden i Klelund Plantage.

Hvalpene vurderes at være født i begyndelsen af maj, og styrelsen vil ikke udelukke, at kuldet kan være større end de tre, der er set.

De er hvalpen af en danskfødt hanulv og en tyskfødt hunulv, der holder til i Hovborg i Sydjylland mellem Esbjerg og Billund.

Kameraerne, der er sat op for at holde øje med ulvene, har fanget billeder af dem på skovveje i den del af plantagen, hvor offentligheden hen over sommeren har haft begrænset adgang. Det har netop været for at sikre ro til ulvene.

Miljøstyrelsen anbefaler, at man ikke aktivt går ud og leder efter ulvehvalpene.

En ulv blev i 2012 set i det fri i Danmark - det var første gang i 200 år. Siden har flere slået sig ned, og det nye kuld er det tredje inden for de seneste år.

Både i 2017 og 2019 blev der født ulvehvalpe i Danmark. Begge kuld blev født ved Ulfborg i Vestjylland sydvest for Holstebro.

Ulven har været fredet i EU - og dermed i Danmark - siden 1992. Det er altså ulovligt at skade, indfange og slå ulve ihjel. Bliver man taget i at dræbe en ulv, kan det både koste en fængselsstraf, ligesom man kan miste våbentilladelse og jagttegn, oplyser Miljøstyrelsen.

En ulv blev i april 2018 fundet skuddræbt på en mark ved Ulfborg. Det kostede gerningsmanden 40 dages betinget fængsel.

Ulve er rovdyr, og tyske undersøgelser af dyrenes ekskrementer viser, at de hovedsageligt spiser rå- og kronvildt. Derudover æder de også vildsvin samt harer, kaniner, fugle, mink, mår, mårhunde og ræve.

De tyske studier viser, at 0,6 procent af ulvens føde består af husdyr som eksempelvis får, lam, geder og kalve.

Risikoen, for at mennesker bliver angrebet af ulve, er i Danmark meget lille. Det har Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet tidligere vurderet, fremgår det af materiale fra Miljøstyrelsen.

ritzau

Læs mere: