0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Taleban kaldte ham for soldaternes øjne, nu ville han ønske, at han aldrig var blevet tolk

Mohibullah Ibrahimi blev tolk for de danske styrker i Afghanistan, fordi han håbede, at landet gik en bedre fremtid i møde. I dag bor han i Danmark, og selv om han aldrig har oplevet sit hjemland uden kampe, håber han stadig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Mohibullah Ibrahimi er 38 år og kan ikke huske én dag, hvor der ikke har været kampe i hans land. Men han håber, håber, håber.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Stress. Igen og igen nævner Mohibullah Ibrahimi det korte ord til at beskrive, hvordan hans liv har føltes, siden han i 2007 begyndte at arbejde som tolk i Afghanistan. For nogle hænger stress sammen med storrumskontorer, børn, der skal hentes, inden fritidsordningen lukker, og præsentationspres. For Mohibullah er det de billeder, han har på nethinden af soldater, der mister lemmer eller livet, og han bruger ordet, både når han skal beskrive den usikkerhed, det giver at leve med en midlertidig opholdstilladelse, der skal forlænges hvert andet år, og når han fortæller om sine forældre og søskende, der stadig bor i Afghanistan, som han nu på niende år er adskilt fra.

Derfor fortæller han også, at hvis han havde vidst, hvordan krigen i Afghanistan ville ende, og hvor hans egen skæbne ville føre ham hen, var han aldrig blevet tolk for de udenlandske styrker. For ham var det håbet om en bedre fremtid for Afghanistan og muligheden for at hjælpe både sit land og sin familie, der trak ham til jobbet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu