0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Drabsdømt præst dropper anke og modtager fængselsstraf

Thomas Gotthard, der dræbte sin hustru, har droppet at anke sin fængselsstraf på 15 år til landsretten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Den 43-årige Maria From Jakobsen forsvandt den 26. oktober sidste år. Nu har ægtemanden tilstået, at han dræbte hende.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den drabsdømte sognepræst Thomas Gotthard anker ikke dommen på 15 års fængsel, som han fik for drabet på sin hustru, Maria From Jakobsen. Det oplyser hans advokat, Jesper Storm Thygesen, til Nordsjællands Politi, skriver Ekstra Bladet.

»Forsvareren for den drabsdømte mand fra Frederikssund har på sin klients vegne netop oplyst, at sagen ikke bliver anket til Østre Landsret«, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Først i juni valgte sognepræsten at lægge kortene på bordet og tilstå. Han udpegede flere steder for politiet, som fandt spor efter Maria From Jakobsen. Først da var man sikker på, at hun var død.

I ugevis hed det sig, at Maria From Jakobsen 26. oktober havde forladt sit hjem på Nialsvej i Frederikssund i nedtrykt tilstand. Men politiets efterforskere fattede mistanke om, at hun var blevet dræbt, og Gotthard blev sigtet og fængslet. Da han i retten tilstod drabet, fortalte han, hvordan han havde besluttet, at han ville slå sin kone ihjel.

Det hele skulle se ud, som om Maria From Jakobsen var forsvundet for at tage sit eget liv. I retten forklarede han, at han ville have fred for hende. En uge inden begyndte han at forberede det. Om morgenen 26. oktober befandt han og hustruen sig i haven. Hun var netop kommet hjem efter at have afleveret børnene i skole. Da hun vendte ryggen til, slog han hende ihjel med en sten.

ritzau

Annonce

Annonce