0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Britta Nielsens tre børn vil frifindes for hæleri

Svindeldømte Britta Nielsens søn og døtre blev idømt fængselsstraffe sidste år. De vil frifindes i landsret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Svindeldømte Britta Nielsens søn og døtre blev idømt fængselsstraffe sidste år. De vil frifindes i landsret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Britta Nielsen svindlede sig igennem en årrække til 117 millioner kroner i Socialstyrelsen. En stor del af de penge gik til hendes børn, døtrene Jamilla Hayat og Samina Hayat og sønnen Jimmy Hayat.

Retten i Glostrup idømte i juli sidste år de tre børn fængselsstraffe for groft hæleri. Den fandt det bevist, at børnene måtte have indset, at det var sandsynligt, at værdierne stammede fra et kriminelt forhold, og havde accepteret det.

Mandag begynder ankesagen i Østre Landsret, hvor børnene vil frifindes. De nægter sig skyldige.

I byretten forklarede børnene, at de troede, pengene blandt andet kom fra den arv, som faren efterlod ved sin død i 2005. Den arv var dog kun på 290.000 kroner.

Millionerne, der blev overført fra Britta Nielsen til de tre børn, gik til alt fra værdifulde heste og dyre biler til grunde i Sydafrika.

Retten tilsidesatte forklaringerne, og lagde vægt på de store beløb over en lang periode samt værdien af hestene og bilerne, der blandt andet omfattede en Range Rover og en Audi A4.

Britta Nielsen og hendes mand havde desuden haft en almindelig økonomi, bemærkede retten.

En principiel sag

Samina Hayat blev idømt tre år og seks måneders fængsel. Jimmy Hayat fik to år og seks måneders fængsel, mens Jamilla Hayat fik den mildeste straf på halvandet års fængsel.

Advokat Jan Schneider, der repræsenterer Jimmy Hayat i sagen, vil ikke gætte på, hvad udfaldet af ankesagen bliver, men han forventer, at landsretten går ind til sagen med ’åbne øjne’.

»Målet er frifindelse, og jeg forventer selvfølgelig, at landsretten ser på beviserne med åbne øjne. Allerede i byretten var der enighed om, at der ikke er nogen beviser for, at børnene havde en viden om, at de her penge stammede fra kriminalitet«.

»Det gør det selvfølgelig til en ret principiel sag i forhold til, hvor meget børn har mulighed for at stole på deres forældre, når de modtager gaver. Det ser vi frem til at få landsrettens afgørelse på«, siger han.

Britta Nielsen blev i februar 2020 idømt seks et halvt års fængsel for svindlen mod Socialstyrelsen, der stod på gennem 25 år.

Ifølge retten fik børnene sammenlagt cirka 50 millioner kroner. Flest fik Samina Hayat, der blev dømt for groft hæleri for cirka 37,2 millioner kroner.

Pengene blev blandt andet brugt på heste og et ophold på det anerkendte stutteri Schockemöhle i Tyskland.

I byretten forklarede hun blandt andet, at hun ikke havde indblik i økonomien bag den dyre hestesport.

Ankesagen ventes at forløbe over ni dage og slutte 5. oktober.

ritzau

Læs mere: