0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Støttepartier: Den »ultimative magtbeføjelse« bør kræve to tredjedeles flertal i Folketinget

Der skal være et flertal på mindst to tredjedele i Folketinget, mener SF, De Radikale og Enhedslisten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tilde Døssing Tornbjerg
Foto: Tilde Døssing Tornbjerg
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Danmark fremover sender soldater i krig ude i den store verden, skal det ske med et mere solidt rygstød i Folketinget end hidtil. Det mener regeringens støttepartier SF, De Radikale og Enhedslisten. Trioen ønsker to tredjedeles flertal for fremtidig dansk krigsdeltagelse. Det betyder, at der skal være et såkaldt kvalificeret flertal, hvis Danmark i fremtiden skal deltage i en krig. Altså ikke som i dag blot et simpelt flertal.

Meldingen er ikke ny, men er aktuel igen efter den kaotiske exit fra Afghanistan efter 20 års krig i landet, blandt andet med dansk deltagelse. Det giver stof til eftertanke, mener SF’s udenrigsordfører, Karsten Hønge.

»Verden er et usikkert sted, og klimakrisen vil bidrage til endnu mere uforudsigelige magtbalancer. Jeg synes, det er vigtigt, at vi som demokratisk samfund lærer af fortidens fejl og sikrer en mere grundig proces, når vi skal tage så gennemgribende beslutninger, som det er at sende danske kvinder og mænd i krig. Samtidig skylder vi vores soldater, at de bliver sendt afsted med størst mulige opbakning, og ikke efterlader deres indsats i et vakuum af politisk tovtrækkeri«, siger Hønge i en pressemeddelelse.

Det at sende danske soldater i krig er den »ultimative magtbeføjelse«, siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

»Vi skal og må lære noget. Der er mange aspekter at tage i betragtning, mange valg, der bør revurderes, også dette spørgsmål. Vi kan ikke ændre Grundloven her og nu, men vi burde kunne blive politisk enige om, at fremtidig dansk krigsdeltagelse bør bero på opbakning fra to tredjedele af Folketinget«, siger Lidegaard, som i dag er udenrigsordfører for sit parti.

Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, tilføjer:

»Vi skal sætte alt ind for at undgå nye fejlslagne krige som i Afghanistan og Irak. At gå i krig er en af de mest alvorlige beslutninger et land kan træffe. Derfor skal sådan beslutning bygge på et bredere demokratisk mandat og gøres til genstand for en grundigere demokratisk debat«, siger Flyvholm.

S og V afviser krav om kvalificeret flertal

Socialdemokratiet mener ikke, at der skal være et krav om kvalificeret flertal, før vi sender danske styrker i krig. Ifølge partiets udenrigsordfører, Annette Lind (S), har regeringen og partierne i forvejen et stort fokus på at danne et så bredt et flertal som muligt.

»Det påhviler alle politiske partier at tage ansvar og give vores udsendte et så stærkt mandat som muligt. Lige præcis et matematisk tal, det er ikke nødvendigt for os, men vi ønsker, at der skal være et bredt flertal«, siger hun.

Også Venstre er imod støttepartiernes forslag. Det fortæller partiets udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. Ordføreren skitserer et eksempel, hvor 73 procent af folketingsmedlemmerne stemmer for en mission. Og det kan hurtigt skabe en konflikt, mener han.

»Et flertal er nu engang et flertal, og derfor skal det have mulighed for at handle i noget så vigtigt som sikkerhedspolitik. Det er et ønske for os, at der er et så bredt flertal som muligt, fordi det giver de bedste betingelser i forhold til vores soldater«, siger Micheal Aastrup Jensen.

ritzau