0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Treårig dreng mister livet efter ulykke på legeplads i daginstitution

En dreng kom onsdag alvorligt til skade i en daginstitution i Nyborg. Torsdag er han død som følge af ulykken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den treårige dreng, der onsdag blev hastet på hospitalet efter en alvorlig ulykke på en legeplads i en daginstitution i Nyborg, er torsdag død.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

»Omstændighederne ved ulykken efterforskes fortsat. Der er p.t. ikke yderligere oplysninger i sagen. Pårørende er underrettet«, skriver Fyns Politi.

Politiet modtog anmeldelsen onsdag klokken 13.39. Umiddelbart efter bekræftede direktør i Nyborg Kommune Marianne Stentebjerg, at der var tale om en alvorlig ulykke, og at krisepsykologer blev kaldt til daginstitutionen.

Det er uvist, hvad årsagen til drengens død er. Politiet skriver, at ’han er afgået ved døden som følge af ulykken’.

Borgmester i Nyborg Kenneth Muhs (V) fortæller i en skriftlig kommentar, at han er dybt berørt af hændelsen og dødsfaldet.

Han har kaldt de ansatte i naturbørnehaven sammen til et møde klokken 18.30, hvor der vil være kriseberedskab til stede.

»Min dybeste medfølelse og tanker går til familien og de efterladte. Mine tanker går også til børn, forældre og ansatte på institutionen«, udtaler borgmesteren.

»I morgen tidlig vil der blive taget hånd om de forældre og børn, der møder ind i institutionen, og der vil også her være psykologbistand til rådighed«.

»Vi vil nu bruge de kommende dage på at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at alle omkring institutionen - det være sig familier, pårørende og ansatte - kommer bedst muligt igennem denne helt igennem ulykkelige situation«, udtaler Kenneth Muhs.

Ifølge Fyens Stiftstidende reagerede personalet meget hurtigt, da ulykken skete på et af børnehavens udearealer.

Alarmcentralen blev kontaktet, og der blev også ydet førstehjælp på stedet til drengen. Han blev efterfølgende kørt til Odense Universitetshospital.

Opdateres

ritzau

Annonce