0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Antallet af indlagte tager pænt dyk

Det seneste døgn er der registreret 358 nye smittetilfælde med covid-19. Det viser tal fra SSI.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marcus Emil Christensen
Foto: Marcus Emil Christensen

Den fulde genåbning af Danmark blev for alvor manifisteret, da det danske band The Minds of 99 gav koncert i Parken i København foran godt 50.000 mennesker. Det er den første store stadionkoncert efter genåbningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er det seneste døgn registreret 358 yderligere tilfælde af coronavirus i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Smittetilfældene er fundet i 39.636 PCR-prøver. Det er de coronatest, hvor man bliver podet i halsen. Det betyder at positivprocenten er på 0,90.

Siden 15. september har det daglige smittetal ligget under 400 smittede. Den fortsatte smitte spredes især blandt yngre og dem, der ikke er vaccineret imod covid-19, vurderer Kasper Karmark Iversen, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital.

»Smitten er primært blandt de yngre og uvaccinerede. Selvfølgelig er der enkelte vaccinerede, der bliver smittede. Men det er klart de yngste og de uvaccinerede, der bærer smitten i Danmark«, siger Kasper Karmark Iversen.

Antallet af indlagte med covid-19 falder med 10 til 77 patienter. Det er det laveste antal indlagte siden 7. august. 18 personer er indlagt på en intensivafdeling, og 11 får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Kasper Karmark Iversen oplever, at det især er uvaccinerede, der bliver indlagt på hospitalerne.

»Vi har nogle enkelte, der er vaccinerede og stadig bliver indlagt. Det er især de ældre. Men det er de uvaccinerede, der fylder på hospitalerne. Lige nu fylder det dog ikke særligt meget, fordi der ikke er særligt mange coronapatienter på hospitalerne«, siger han.

Under 1.000 har påbegyndt vaccination

Der har ikke været nogle nye dødsfald blandt smittede med covid-19 det seneste døgn. Det er første gang siden 14. september, at der ikke er registrerede nogle dødsfald blandt smittede med covid-19.

Der er også blevet foretaget 37.600 antigenprøver det seneste døgn – de test hvor man bliver podet i næsen. De tæller dog ikke med i de officielle opgørelser over smittede på grund af usikkerhed.

Det seneste døgn er 3.377 danskere blevet færdigvaccineret imod covid-19. 993 personer har påbegyndt deres vaccination imod covid-19. 75,9 procent af danskerne har påbegyndt deres vaccination. 74,3 procent af danskerne –svarende til 4.355.006 personer – er færdigvaccinerede imod covid-19.

Ritzau