0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er vinderne af kronprinsparrets priser

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary uddelte lørdag aften flere priser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mødrehjælpen blev lørdag aften hædret i Vejle, hvor den sociale organisation blev tildelt Kronprinsparrets Sociale Pris. Prisen uddeles hvert år til en »banebrydende indsats« med internationalt format inden for det sociale område. I år gik den altså til Mødrehjælpen, som tilbyder retshjælp, rådgivning til unge forældre og skilsmisserådgivning.

Organisationen er ifølge kronprinsesse Mary lykkedes med at følge med tidens skiftende behov og syn på familien.

»Med en stor styrke af både frivillige og fagligt uddannede står Mødrehjælpen hver dag klar i alle dele af landet til at tage imod sårbare gravide og børnefamilier og løfte den sag, de er sat i verden for«, siger hun.

Mødrehjælpen arbejder også for bedre forhold for enlige forældre og gravide og driver genbrugsbutikker med børnetøj og -udstyr.

Også kunstnergruppen Superflex blev lørdag hædret. Gruppen, der blev dannet i 1993, blev tildelt Kronprinsparrets Kulturpris. Superflex har blandt andet lavet et projekt, hvor der blev bygget biogasanlæg i fattige områder i Tanzania og flere andre steder.

Kronprins Frederik fremhæver deres evne til at stille kritiske spørgsmål og komme med nye løsning til samfundets store udfordringer.

»De er et sandt eksempel på en gruppe af kunstnere, der vil ændre verden gennem deres kunstneriske virke«, lyder det.

Gruppen består af de tre kunstnere Jakob Fenger, Rasmus Rosengren Nielsen og Bjørnstjerne Reuter Christiansen.

Beriget med 500.000 kroner

Med de to priser følger 500.000 kroner. Vinderne får også et kalejdoskop skabt af kunstneren Olafur Eliasson.

De to sidste priser – Stjernedryspriserne – blev tildelt sanger Erika de Casier og den sociale indsats RedenUng.

Priserne gives til en kunstner med et særligt talent og en nytænkende aktør inden for socialt arbejde. De får begge 100.000 kroner. Erika de Casier laver musik inden for genrerne R & B, trance, pop og garage og har udgivet to album. Hun får den Kulturelle Stjernedryspris for sin nyskabende tilgang til musikken. RedenUng får Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris for den rådgivning, de tilbyder unge, der sugardater.

Kronprinsparrets Priser uddeles årligt. Modtagerne vælges af kronprinsparret efter indstilling fra to komitéer. Priserne blev stiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til parret.

Ritzau

Annonce