0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk Metal er åben for mere udenlandsk arbejdskraft

Mere arbejdskraft fra tredjelande kan komme på tale – på visse betingelser – siger Dansk Metals formand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Formand for Dansk Metal Claus Jensen åbner nu for at slække på fagbevægelsens hidtidige modstand mod udenlandsk arbejdskraft.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Formand for Dansk Metal, Claus Jensen, åbner nu for at slække på fagbevægelsens hidtidige modstand mod udenlandsk arbejdskraft, siger han i et interview med Finans:

»Jeg vil ikke afvise, at der kan være grund til at se på det. Hvis virksomhederne lever op til deres forpligtelser og blandt andet tager tilstrækkeligt med lærlinge og har en seniorpolitik, kan samfundet til gengæld gå ind og hjælpe dem med at hente folk i tredjelande til nogle stillingskategorier, som vi kan blive enige om«.

Men netop det er problemet, mener Claus Jensen. For mange arbejdsgivere er ifølge ham for dårlige til at tage nok lærlinge og for dårlige til at gøre brug af langtidsledige og ældre. Han understreger over for Finans, at manglen på faglært arbejdskraft er reel og henviser til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der peger på, at der i 2030 vil mangle næsten 100.000 faglærte.

Ifølge Danmarks Statistik var der ved udgangen af andet kvartal 53.500 ledige stillinger i de private virksomheder. Det er en stigning på 14.000 sammenlignet med kvartalet før, og det er det højeste antal ledige stillinger i de 11 år, statistikken er lavet.

Ifølge Danmarks Statistik udgør andelen af ledige stillinger 3,0 procent af alle stillinger. Nyere tal fra Jobindex viser, at antallet af jobannoncer ved udgangen af august var det højeste siden februar 2008 – kort inden finanskrisen ramte Danmark.

Sideløbende har antallet af beskæftigede på det danske arbejdsmarked de seneste måneder nået et rekordhøjt niveau. Arbejdsløsheden er ikke helt nået ned under niveauet fra før coronaudbruddet, men det er tæt på.

ritzau