0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vismænd spår største vækst i økonomien i 15 år

Danmarks bnp ventes at vokse 3,9 procent i år, vurderer De Økonomiske Råd. Det er mere end tidligere ventet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Overordnet er dansk økonomi på højde med situationen før pandemien, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk økonomi er hurtigt tilbage efter corona og er på vej mod stor vækst. Allerede i andet kvartal nåede bruttonationalproduktet (bnp) over niveauet fra før corona, og for året som helhed ventes en vækst på 3,9 procent.

Det vurderer formandskabet for De Økonomiske Råd i en ny rapport. De kaldes de økonomiske vismænd og kommer med indspil til regeringen.

Det er en større vækst, end vismændene spåede i deres seneste rapport i juni. Her var der ventet en vækst på 2,9 procent i år.

»Der er fortsat erhverv, der er ramt af pandemien og dens eftervirkninger, men overordnet er dansk økonomi på højde med situationen før pandemien«, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

»Der er derfor ikke længere brug for generelle hjælpepakker, der også i hovedsagen er ophørt«, siger han i en pressemeddelelse.

Ender økonomien med at vokse med 3,9 procent i 2021, vil det være den største vækst siden 2006, hvor væksten ifølge Danmarks Statistik også var på 3,9 procent.

»Aktiviteten er vendt hurtigt tilbage i dansk økonomi oven på tilbageslaget i forbindelse med pandemien«, lyder det i rapporten.

Den store vækst kommer dog efter et fald på 2,1 procent i 2020, hvor corona sendte den danske økonomi på retur.

Samtidig ventes der nu en mindre vækst næste år. Her ventes bnp at vokse 3,6 procent mod tidligere spået 4,3 procent.

Situationen kan dog hurtigt vende. Blandt andet forudsættes det, at der ikke kommer nye nationale nedlukninger, og at der er fremgang på Danmarks eksportmarkeder.

Vismændene peger også på, at der bør være et beredskab, som kan sættes i kraft, hvis der er behov for en fornyet indsat mod corona.

Der er mangel på arbejdskraft

Manglen på hænder på dele af arbejdsmarkedet kan også fortsætte – og måske øges – de kommende kvartaler. Især inden for byggeriet mangler der arbejdskraft, og der er også udbredt mangel på materialer.

Presset på arbejdsmarkedet ser dog ifølge vismændene ud til at være af midlertidig karakter og at aftage gradvist fra 2022.

Der er udsigt til, at den dansk økonomi igen er på vej ind i en højkonjunktur, som var tilfældet, inden corona ramte.

Det er en tilstand med gunstige vilkår for den økonomiske udvikling inden for dele af et samfund.

Det vil indebære et fortsat pres på økonomien. Men hovedscenariet er i vismændenes optik en blød landing.

»Prognosen indebærer dermed en såkaldt blød landing for dansk økonomi de kommende år, idet det lægges til grund, at der ikke opbygges væsentlige ubalancer hverken på arbejdsmarkedet, på boligmarkedet eller i den finansielle sektor, lyder det i rapporten.

Økonomien ventes at vende tilbage til højkonjunktur de næste par år. Den ventes at toppe i 2022 og gradvist normaliseres frem mod 2025.

</