0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Landsretten skærper straf for Britta Nielsens børn

Svindeldømte Britta Nielsens tre voksne børn idømmes mellem to og fire års fængsel i Østre Landsret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Svindeldømte Britta Nielsen børn er fundet skyldige i hæleri.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svindeldømte Britta Nielsens tre voksne børn idømmes henholdsvis fire, tre og to års fængsel i Østre Landsret for at have fået del i millioner fra svindel.

Dermed idømmer landsretten de tre børn hver et halvt år mere, end de fik i byretten.

Britta Nielsen svindlede sig igennem en årrække til 117 millioner kroner i Socialstyrelsen. En stor del af de penge gik til hendes to døtre og søn.

Retten i Glostrup idømte i juli sidste år de tre børn fængselsstraffe for groft hæleri.

Den fandt det bevist, at børnene måtte have indset, at det var sandsynligt, at værdierne stammede fra et kriminelt forhold, og havde accepteret det.

Børnene har forklaret, at de troede, pengene blandt andet kom fra den arv, som faren efterlod ved sin død i 2005. Den arv var dog kun på 290.000 kroner.

Den forklaring godtog byretten ikke, og det gør landsretten heller ikke, siger retsformand Julie Arnht Jørgensen, da dommen bliver afsagt. Ingen af børnene var mødt op i retten. De har nægtet sig skyldige.

Landsretten mener, at børnene har haft det »fornødne forsæt« - i hvert fald et »indvilgelsesforsæt«.

Det skyldes blandt andet omfanget af bedrageriet og de penge, som børnene har fået del i.

Desuden har landsretten lagt vægt på sagens grovhed, den lange gerningsperiode samt den personlige vinding, som de hver især har opnået - direkte eller indirekte - ved svindlen. Det er det, der har medført skærpede straffe, siger retsformanden.

Efter domsafsigelsen siger anklageren, at landsretten har lagt sig op af den begrundelse, som anklagemyndigheden har gjort gældende.

Det betyder, at børnene må have indset risikoen for, at pengene kom fra noget strafbart - og at de også har accepteret, at det forholdt sig sådan, siger hun.

Millionerne, der blev overført fra Britta Nielsen til de tre børn, gik til alt fra værdifulde heste og dyre biler til grunde i Sydafrika.

Forsvarer: Overvejer Højesteret

Efter domsafsigelsen siger anklageren, at landsretten har lagt sig op af den begrundelse, som anklagemyndigheden har gjort gældende.

Det betyder, at børnene må have indset risikoen for, at pengene kom fra noget strafbart - og at de også har accepteret, at det forholdt sig sådan, siger anklageren.

For anklagemyndigheden slutter sagen her. Men Jan Schneider, der er forsvarer for Britta Nielsens søn, siger, at de nu vil undersøge, om der er grundlag for at tage sagen videre til Højesteret.

Det kan der være grundlag for, fordi sagen er den første af sin slags, og fordi den rummer nogle principielle spørgsmål.

»Det har hele tiden været opfattelsen både hos os og anklagemyndigheden, at børnene ikke har vidst, at de her penge stammede fra kriminalitet. Det er jo også det, landsretten har lagt til grund - at de ikke har haft nogen positiv viden om, at det har forholdt sig sådan«.

»Det gør det selvfølgelig til en vanskelig afvejning, om de så skal dømmes og det kan være relevant at kigge på, om det skal i Højesteret«, siger forsvareren.

Ritzau