0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Stereo Bar er bare fedt, fordi der er en vild stemning, musik og rigtig billige drinks«

27. oktober 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nattelivets epicenter i København, Vestergade, tilbyder uformel stemning, billige shots og en chance for at møde andre, som bare vil fyre den af. Kunsten er lige akkurat at blive så fuld, at man stadig kan huske aftenen dagen efter. Men ikke alle synes, dagen derpå er lige fed. Politiken tog med på druk.

Vestergade er barernes gade i København. Der er også enkelte butikker og små takeawaysteder i den gamle handelsgade ved Rådhuspladsen. Men først når de lukker og sænker jerngitrene ned foran facaderne, og barerne skruer op for musikken, vågner gaden.

Barerne ligger dør om dør eller med få bygningers mellemrum. Alle tilbyder de læ for den kolde oktobervind, store fadøl, små sure shots og slagtilbud.

Denne aften starter stille på den første bar, man møder, når man svinger om hjørnet fra Rådhuspladsen og begiver sig ned ad Vestergade. Café Guldhornene.

To veninder i starten af 20’erne sidder ved et bord for sig selv et par rækker fra baren. De drikker drinks og optager en video med frontkameraets blitz i ansigtet. De smiler mod kameraet, men må kort efter stædigt afvise en gruppe fulde midaldrende mænd, der insisterende inviterer dem til at spille beer pong.

De to veninder skal prøve det store lykkehjul, som hænger på væggen i baren. Et spin på Guldhornenes lykkehjul koster 60 kroner, og man kan vinde alt fra lakridsshots til Guld Tuborg, Somersby og Arnbitter. Alle præmier kommer i par, så hjulet fungerer som et muntert og dramatisk indslag i byturen for vennepar. To store sorte felter med dødningehoveder på signalerer hjulets absolut dårligste felter at lande på: nittefeltet og vandfeltet. Bartenderen snurrer hjulet for de to kvinder, og pilen lander på feltet med Arnbitter. Veninder kigger på hinanden og griner overrasket og halvbekymret. Shottet ryger ned og efterfølges af en grimasse. Det bitre shot var nok ikke den præmie, de håbede på, så de betaler for endnu et spin.

Væggene på Café Guldhornene er fuldstændig plastret til med små messingplader. ’Ridder af 1. grad’ står der på de fleste efterfulgt af navn og dato. Messingpladerne er det fysiske bevis på, at man har ’drukket sig til ridder’. Det vil sige, at man har drukket 10 store fadøl på en aften. Starter man før klokken 19, er prisen 179 kroner – ellers 279 kroner. Her er mange hundrede messingplader, nogle af dem har indgraveret Tuborgs gulddame og signalerer, at ridderen gjorde sig fortjent til hæderen i guldøl.

Der er flere gæster på de næste barer. Heidi’s Bier Bar, hvor personalet er klædt i tyrolerkostumer, Tørst Bar, hvor en dørmand tjekker id på gæsterne, inden de smutter indenfor. Der er kø foran Tyrolia Bier Klub på hjørnet af Vestergade og Larsbjørnsstræde.

Den mest proppede bar i gaden denne aften er Stereo Bar. I baren står en gruppe på fire drenge, som har købt nogle og tyve Jägerbombs. Der er speciallavede glas til netop den drink; et lavt glas yderst til energidrikken med endnu et lille glas i midten til Jägermeisteren. Nemt og effektivt for bartenderen at skænke, og nemt og effektivt for de fire drenge at drikke. De får hver kørt fem omgange indenbords på få minutter.

I den anden ende af lokalet står en af barens største båse tom, men den er fuld af jakker. På væggen hænger en lille sort tavle, hvorpå der med kridt er skrevet ’Thomas’. Foran båsen spiller fire venner beer pong. De drikker, griner og håner hinanden. En af dem er Thomas Andersen, som har booket bordet. Han er stamkunde på Stereo Bar.

Druk på en knivsæg

»Jeg kommer her altid. Det er hver weekend. Vi kender bartenderne, så vi får et gratis bord og gratis garderobe«, siger han. Han 22 år og i gang med et sabbatår, imens skal han træne op til optagelsesprøven på Politiskolen.

Han og drengene begyndte at komme på Stereo Bar, halvandet år før coronanedlukningen satte en stopper for byturene.

»Stereo Bar er bare fedt, fordi der er en vild stemning, musik og rigtig billige drinks. Det er et sted, hvor man altid møder nogle nye mennesker, og man kan gå ud på gaden, så meget man vil, i løbet af aftenen«.

Thomas Andersen valfarter mellem beer pong-bord, bar, vennegruppens bås og gaden. Udenfor joker vennerne og ryger cigaretter, og af og til og med blandet succes henvender de sig til nogle af de unge kvinder, som kommer gående forbi Stereo Bar.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Det går ofte hårdt for sig, når Thomas Andersen er i byen. Han og vennerne plejer at ankomme tidligt til Stereo Bar, mellem klokken 20 og 21. Her gælder det om at få noget indenbords, inden de bedste tilbud udløber ved 23-tiden. Det er for hans vedkommende især Vodka Redbull, fadøl og shots. Engang var det også Jägerbombs, men det satte en aften, hvor Thomas Andersen fik »virkelig fucking mange af dem«, en stopper for. Nu kan han ikke få dem ned.

Hans byture balancerer ofte på en knivsæg. Det gælder nemlig om at blive nøjagtig så fuld, at aftenen er grineren, men samtidig vil han helst undgå blackouts.

»Man skal ramme det perfekte punkt. Hvis jeg skal være ærlig, så er det jo ikke ret fedt at få blackout. Jeg har prøvet at vågne op dagen efter uden at kunne huske noget som helst fra aftenen og have sår og blå mærker, som jeg ikke ved, hvor kommer fra. Det er ikke så længe siden, jeg vågnede op med et rimelig stort sår på mit skinneben. Så har det jo været for meget«.

Indenfor har en svag lugt af bræk bredt sig.

»Der var en eller anden, som brækkede sig ude på toilettet, og nu er det stoppet«, griner en af Thomas Andersens venner.

Personalet på Stereo Bar forsøger at løse problemet, men det lykkes ikke for alvor.

I båsen, som drengegruppen har reserveret, er der nu besøg af en pigegruppe. De to grupper kender ikke hinanden som sådan, men har mødtes på Stereo Bar før. På bordet står en flaske med en klar væske. Ikke noget, der er købt i baren. Der er ren vodka i. Den går på runde, men bliver aldrig tømt og til sidst bare efterladt på bordet.

De to grupper går ud på dansegulvet, hvor musikken er blevet højere og højere den seneste time. De skraldgriner til hinanden. Her lugter stadig lidt af bræk, men det påvirker ikke de to grupper, som nu for en stund er blevet til en.

21-årige Ida Linette har haft sin gang i Vestergade, siden hun var 17 år. Som SU-modtager planlægger hun sine byture efter de gode tilbud. Spørger man hende, er der masser af muligheder og metoder til at opretholde en promille i byen på budgetvenlig vis.

»Man ser et tilbud, og så er man sådan: »Orv, skal vi planlægge noget den dag, så vi kan få det her tilbud?«. For eksempel er der fri bar på Tyrolia (bar i Vestergade, red.) til 150 kroner. Hvis man køber tre eller fire drinks, er pengene jo tjent ind«, fortæller Ida Linette, der dagen forinden har været til Bucket Night på Tyrolia, hvor tilbuddet gik på, at en spand med drinks kostede 50 kroner hele natten.

Billig alkohol får Ida Linette til at drikke mere. Og det kan sagtens »gå galt«. Byturene er ofte endt i blackouts, og alkoholen har givet hende flere dårlige oplevelser. Hun har oplevet at blive chikaneret af fyre, ligget alene og kastet op på en kantsten i Vestergade og stået grædende på dansegulvet efter at være blevet gramset på.

»Jeg føler mig ikke tryg i byen. Jeg føler mig ikke sikker i byen. Jeg tror, at det har meget med drukkulturen at gøre. Jeg har prøvet, at en fyr har været aggressiv mod mig, hvor hans venner bagefter siger »Han er fuld, det skal I ikke tage jer af«. Det er en socialt accepteret undskyldning«, siger hun.

Selv om Ida Linette stadig kommer i Vestergade og Gothersgade, har hun fået et andet syn på livet i byen:

»Hvad er pointen med at være så stiv og ikke kunne tale og gå? Jeg kan ikke rigtig se det fede i det længere. Barerne gør det mere tilgængeligt for de yngre at misbruge alkoholen, det tror jeg virkelig. Den der 10-kroners bar kan jo hurtigt blive farlig«.

»Barerne gør alkoholen til et spil, og man tænker ikke over konsekvenserne af et ekstra shot, når man er i det. I stedet for bare at hænge ud en tirsdag ender man til tequila-tirsdag og skal op og i skole dagen efter med tømmermænd«, siger Ida Linette.

Bællevin og fravær

Længere nede ad Vestergade har en kø samlet sig foran Natklubben Rumors.

En flok 19-årige venner fra en landsby lidt nord for København står og griner og tjatter til hinanden i den lange kø.

De fortæller, at de kommer lige fra Stereo Bar. Der havde en af dem vundet en hel kasse Breezers ved at spinne et lykkehjul, sidst de var i byen, så det ville han prøve igen. Denne gang landede pilen på 2 x 50-%-armbånd, som gav halv pris i baren resten af aftenen. Det skulle fejres med 20 Jägerbombs, men i stedet for at prisen for drikkevarerne blev halveret, blev der linet 40 shots op foran de unge mænd, fortæller de skraldgrinende og med øjne, der svømmer.

Lige nu er de i færd med at toppe branderten op med det, de kalder bællevin, som er slang for det billigste, de kan skaffe i kiosken eller supermarkedet. De har nemlig ikke råd til at købe noget i baren på den eksklusive natklub, de står i kø til. Her koster en enkelt drink op til 180 kroner, mener de at vide.

Vennernes plan er, at de skal op i skole på handelsgymnasiet næste dag, men de er også indstillet på at »tage fraværet«, som de siger, hvis de stadig er for fulde.

»Min plan er klart, at jeg spiser morgenmad på McDonald’s klokken 5, og så tager jeg toget til Hillerød og går direkte i skole«, siger en af dem og sætter flasken med bællevin for munden. Der er kun en bundsjat tilbage.

Redaktion

Tekst: Lucas Arturo Ramsøe Willkens, Signe Thomsen, Clara Jermiin Kiersgaard Olesen og Michael Thykier


Foto: Martin Lehmann


Illustrationer: Mads Pedersen


Koncept: Nima Hajarzadeh



Læs mere:

Annonce

Læs mere