0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højesteret udviser tyrker som er født i Danmark

En tyrkisk statsborger, der er dømt for våbenkriminalitet, får ikke lov til at blive i Danmark, afgør domstol.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, da Østre Landsret sidste år valgte at udvise en mand, som er dømt for våbenbesiddelse, selv om han er vokset op i Danmark.

Manden er tyrkisk statsborger, men er født og opvokset i Danmark.

Det har Højesteret, der er landets øverste domstol, afgjort og stadfæster dermed dommen fra landsretten. Det oplyser domstolen i en meddelelse.

Manden, der er i slutningen af 20’erne, blev i juni sidste år idømt tre år og tre måneders fængsel for at have været i besiddelse af en halvautomatisk pistol isat skarpe patroner og to knive.

Østre Landsret besluttede i den forbindelse at udvise manden fra Danmark for bestandig.

Dommen var en skærpelse af Københavns Byrets afgørelse. Her blev manden i 2019 tildelt en advarsel om udvisning.

Østre Landsret lagde i sin afgørelse vægt på, at manden tidligere var straffet for tilsvarende kriminalitet, og at han i den forbindelse var blevet betinget udvist.

Derudover fremhævede landsretten, at han ikke havde en ægtefælle eller børn i Danmark, og at han havde en begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked.

At han desuden taler tyrkisk og har været på ferie i Tyrkiet gjorde, at retten mente, at han kunne udvises af Danmark. Uden at det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller en associeringsaftale, som EU - dengang EF - indgik med Tyrkiet i 1963.

Det var det, Højesteret skulle tage stilling til.

Men Højesterets behandling af sagen har altså ikke ændret noget for manden. Han får ikke lov til at blive i Danmark.

Det skyldes blandt andet, at han er idømt en ’længerevarende fængselsstraf for alvorlig våbenkriminalitet for anden gang’.

Derudover har Højesteret lagt til grund, at manden - ud over sit statsborgerskab - har en vis tilknytning til Tyrkiet.

Det er sket, selv om domstolen anerkender, at hans tilknytning til Danmark er ’meget stærkere’, blandt andet fordi han har familie i Danmark.

ritzau

Annonce

Annonce