0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ukendte forsøgte at sætte ild til vaccinationscenter

Politiet øger patruljeringen ved vaccinationscentre efter et forsøg på ildspåsættelse i Horsens i weekenden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ukendte gerningsmænd forsøgte natten til søndag at sætte ild til et vaccinationscenter i Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Medarbejdere ved vaccinationscenteret ringede søndag morgen til politiet, da de opdagede, at der blandt andet var smadret en rude i bygningen på Fuglevangsvej.

Det viste sig, at rudeknuseren også havde forsøgt at sætte ild til bygningen. Det lykkedes dog ikke, og skaderne på bygningen begrænser sig ifølge politiet ’hovedsageligt’ til den knuste rude.

»Vi ser med alvor på hændelsen og efterforsker nu, hvad der ligger bag«, udtaler politiinspektør Carit Andersen i pressemeddelelsen.

»Vaccinationscentre og deres personale har i denne tid en meget vigtig samfundsopgave, og det er ikke i orden at skabe bekymring hos hverken personalet, der arbejder der, eller hos borgere, der får udsat deres vigtige vaccination«.

Politiets teknikere har undersøgt gerningsstedet, og efterforskningen af hærværket fortsætter.

Episoden har ført til, at Sydøstjyllands Politi nu har øget sin patruljering ved vaccinationscentre i politikredsen.

ritzau