0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Forstå skandalen, der kan detonere under Mette Frederiksen

29. juni 2022
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle på Christiansborg venter på Minkkommissionens rapport, som én gang for alle vil slå fast, hvad der kan og ikke kan konkluderes i sagen, der anses som statsminister Mette Frederiksens største problem. Politiken giver dig overblikket over skandalen, der på alle måder er spektakulær.

Hvordan begynder minksagen?

»Der er i dag konstateret coronasmitte på 207 minkfarme«.

4. november 2020 toner statsminister Mette Frederiksen (S) frem for at tale til befolkningen på et virtuelt pressemøde over en hakkende videoforbindelse.

»Virus er muteret i mink. Og den muterede virus har spredt sig til mennesker«.

Statsministeren holder sig tæt til sit manuskript, mens hun forklarer, at denne særlige virus synes at have en nedsat følsomhed for antistoffer. Og det er på et tidspunkt, hvor forskere mange steder i verden arbejder på at udvikle en vaccine i det, der føles som et kapløb med tiden.

»Med andre ord: Den muterede virus - via mink - kan indebære den risiko, at den kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal«.

Den muterede virus kan smitte fra Danmark til andre lande. Og den muterede virus via mink i Nordjylland kan nedsætte eller i værste fald ødelægge den vaccine, verden sætter sin lid til. Derfor har regeringen truffet en beslutning med »tungt hjerte«:

»Det er nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyr«.

Det er en beslutning, der nedlægger et stort dansk eksporterhverv, hvor gårde er gået i arv gennem generationer.

  • Mads Nissen
  • Jacob Ehrbahn

Hvad er det for et politisk sprængstof, den her sag har?

Hvad offentligheden og minkavlerne endnu ikke ved er, at regeringen ikke har beføjelser til at kræve alle mink aflivet. Lovhjemlen er der ikke, så på daværende tidspunkt har regeringen altså ikke bemyndigelse i loven til at træffe den beslutning. Det er derfor ulovligt.

Allerede senere på aftenen meddeler Fødevareministeriet til Justitsministeriet, at både ministeriet og Fødevarestyrelsen på de indre linjer mener, at der mangler lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Dagen efter, altså 5. november, erklærer Justitsministeriet sig enig i den opfattelse. Men der skal endnu gå flere dage dage, før det slipper ud, at en potentiel skandale er under opsejling.

Hvordan kunne det ske, at en sådan beslutning blev truffet uden at sikre sig, at der var hjemmel i loven til manøvren? Hvad vidste statsministeren? Hendes højre hånd, departementschefen Barbara Bertelsen? Regeringens andre ministre? Og hvem bærer ansvaret?

Minksagen kan være gjort af det stof, der kan vælte regeringer og rejse rigsretssager. Det mener nogle af regeringens modstandere, der kalder det den måske største politiske skandale i nyere danmarkshistorie.

Hvem er hovedpersonerne?



Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Mette Frederiksen, den øverstbefalende: Som statsminister og leder af regeringen er det Mette Frederiksen, der er den øverst ansvarlige for de beslutninger, der træffes i regeringen. Det er kendt, hvordan hun har centreret magt omkring hende og Statsministeriet - særligt også under coronapandemien. Selv har hun fortalt, at det først var flere dage, efter beslutningen om at aflive alle landets mink blev truffet, at hun fandt ud af, at der ikke er hjemmel i loven til manøvren.


Marcus Emil Christensen
Foto: Marcus Emil Christensen

Mogens Jensen, den ansvarlige minister: Som fødevareminister er det Mogens Jensen og hans ministerium, der er ansvarlig for at håndtere coronasmitten blandt mink. Mogens Jensen har forklaret, at han - som den første minister i regeringen - blev klar over, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle landets mink, men først tre dage efter beslutningen blev meldt ud på et pressemøde.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Barbara Bertelsen, statsministerens højre hånd: Før minksagen er hun kendt af de færreste. Men sagen blotlægger, hvordan departementschefen i Statsministeriet er tæt inde over både store og små beslutninger, der træffes i regeringen - i minksagen lige fra de første farme bliver registreret smittet i juni 2020 og til at den manglende lovhjemmel begynder at blive et problem for regeringen.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Kåre Mølbak, embedsmanden med de tørre fakta: Som faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI) er Kåre Mølbak den fagperson, der fremlægger risikovurderingen, der skal ende som fuldstændig central i sagen. Konklusionen i rapporten er, at fortsat minkavl i Danmark potentielt kan betyde, at en pandemi starter forfra i Danmark.

Hvad er det, der sker i Nordjylland?

Mens coronasmitten i sommeren 2020 er på et lavt niveau i samfundet, bliver det i midten af juni konstateret, at smitten spreder sig på minkfarme. Først tikker de positive testsvar ind fra farme i Nordjylland. Hele besætninger aflives for at være på den sikre side. Men smitten vokser stadig. Og 4. september 2020 kan Statens Serum Institut fortælle, at den særlige minkvariant har spredt sig til mennesker.

Myndighederne indfører sikkerhedszoner, hvor alle mink inden for en radius på 7,8 kilometer af en smittet farm bliver aflivet - også de raske dyr. Flere og flere farme bliver fortsat inficeret. Inddæmningsstrategien virker ikke.

3. november fremlægger SSI en ny risikovurdering: »En fortsat minkavl under en igangværende Covid-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge Covid-19 med vacciner«, fordi minkvarianten - nu kendt som cluster-5 - frygtes at være mere resistent mod en vaccine. Det bliver dødsdommen for i omegnen af 15 millioner mink. Samme aften holder regeringen møde i sit magtfulde Koordinationsudvalg. Det er her, den vidtrækkende beslutning om at aflive alle mink i Danmark træffes.

Hvordan bliver sagen afsløret?

Rigspolitiet bliver dagen efter pressemødet klar over, at politikerne på Christiansborg faktisk ikke kan iværksætte en national aflivning af alle danske mink inden for lovens rammer. Lovhjemlen er der simpelthen ikke. Alligevel får minkavlerne de kommende dage i stor stil opkald fra betjente, der forsøger at presse dem til at få gang i masseaflivningerne, også uden for smittezonerne og langt fra de inficerede farme.

I brevet, som Fødevarestyrelsen sender ud til landets minkavlere 6. november, er der umiddelbart heller ikke noget at tage fejl af: Alle mink i Danmark skal aflives. Og selv om myndighederne senere har forsøgt at forklare, at der dengang rettere var tale om en opfordring end en ordre, ændrer det ikke på, at ordet »skal« indgik 31 gange i brevet til minkavlerne, der snart begynder at afhænde familievirksomheder. Tv-billeder viser, hvordan nogle bryder grædende sammen under arbejdet med at smide mink efter mink i gaskasser.

Fødevareministeriet varsler lørdag 7. november Statsministeriet om, at det, der ikke måtte ske, er sket: Det juridiske grundlag for at kræve alle mink aflivet var ikke på plads. Dagen efter, om formiddagen, kontakter fødevareminister Mogens Jensen partiernes ordførere på Christiansborg og informerer dem om den manglende lovhjemmel.

De konservatives Rasmus Jarlov beretter på de sociale medier, hvad han lige har fået at vide. Nu ruller sagen.

Hvad blev der kommunikeret bag linjerne?

Mødet i Koordinationsudvalget om aftenen 3. november er omgærdet af mystik. Ingen kan tilsyneladende huske præcist, hvad der blev sagt, og der blev ikke taget referat.

Vi ved, at risikovurderingen fra SSI var helt central for den beslutning, der blev truffet på det virtuelle møde. Heri står, blandt andet, at en fortsat minkavl ville være »en betydelig risiko for folkesundheden«. Kåre Mølbak har forklaret, at det er en risikovurdering og ikke en anbefaling til at gøre hverken det ene eller det andet.

På mødet skal Mette Frederiksen tre gange have spurgt, om man behøver at aflive alle mink inklusive avlsdyr. Og svaret fra sundhedsminister Magnus Heunicke og hans departementschef Per Okkels var angiveligt ikke til at tage fejl af. Det var bydende nødvendigt.

  • Marius Renner
  • Marius Renner
  • Jacob Ehrbahn

Hvad er det med de der sms’er?

Mens der ikke findes referater fra mødet, så findes der sms’er. Sms’er sendt af Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen under det fortrolige Koordinationsudvalgsmøde viser, at hun undervejs per sms giver departementschefen i Sundhedsministeriet instruks om, hvad han skal sige.

Under det virtuelle pressemøde dagen efter lyder det fra Mette Frederiksen, at beslutningen om at aflive alle mink – også avlsdyr – er truffet »på baggrund af sundhedsmyndighedernes klare anbefaling«. På pressemødet er Kåre Mølbak ikke lige så kontant i sin retorik. Til tydelig frustration for Barbara Bertelsen, der under pressemødet sender en sms til Per Okkels med ordlyden: »FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os«. Herefter skriver Per Okkels undervejs i pressemødet til Kåre Mølbak, at han er »meget modificerende« og i stedet skal være mere kontant. »Du står faktisk bag anbefalingen om at aflive jvf i går«, skriver Per Okkels. »Det står jeg bag. Men vores rolle er primært at vurdere risiko, og det har vi gjort krystalklart«, svarer Kåre Mølbak tilbage.

Derudover har offentligheden i hidtil uset grad fået indblik i, hvordan også sms’er bruges som et vigtigt kommunikationsmiddel mellem regeringens ministre og magtfulde departementschefer. Beskederne kaster lys over en presset regering i nogle historiske dage samt embedsmænd, der løber ekstremt stærkt. Samtidig har offentligheden kunnet læse et sprogbrug i statsapparatet, der til tider er ganske hårdt. Noget som Mette Frederiksen selv kalder »et kontant og direkte sprog«.

Flere af sms’ernes ordlyd er i dag bredt kendte og har nærmest fået status af politiske slogans. Det samme er tilfældet med den opfordring, statsministeren reagerer med, da hun på et pressemøde konfronteres med sprogbrugen: »Lev med det«, svarer Mette Frederiksen.

Selv har hun skullet leve med øgenavnet ‘Slette Mette’ og alle de spekulationer, det afføder, at det 27. oktober 2021 afsløres, at fire topfolk i Statsministeriet - Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen, særlig rådgiver Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape - er blevet rådgivet af Bertelsen til at have en automatisk slettefunktion slået til på deres telefoner. Det har betydet, at deres sms’er ikke har kunnet overdrages til Minkkommissionen.

Dermed får kommissionen ikke mulighed for at få indsigt i potentielt afgørende materiale om minksagen. Dette har ført til en heftig debat om automatiske slettefunktioner og øgede krav til journalisering hos de mennesker og departementer, hvor landet styres.

Hvad fik regeringens beslutning af konsekvenser?

7. november 2020 melder politiet ud, at det er nødvendigt at grave de mange millioner aflivede pelsdyr ned. Forbrændingsanlæggene, der er i færd med at brænde de mange døde mink, kan simpelthen ikke følge med. Men de mange mink begynder at gære i undergrunden. 20. december beslutter et politisk flertal, at minkene skal graves op igen af frygt for drikkevandsforurening.

Først 21. december vedtages loven, der skaffer den nødvendige lovhjemmel til at kræve alle danske mink aflivet. Stort set alle mink er dog i forvejen blevet slået ihjel.

Som kompensation bliver et flertal i Folketinget 25. januar 2021 enige om at udbetale op imod 19 milliarder kroner til minkavlerne. En kompensation, der svarer til omtrent 4.000 kroner fra hver dansker over 18 år.

Hele forløbet om minksagen bliver voldsomt kritiseret fra især de borgerlige partier. Efter længere forhandlinger beslutter Folketinget 23. april 2021 at nedsætte Minkkommissionen, der skal granske hele forløbet.

  • Mads Nissen
  • Mads Nissen
  • Marius Renner

Hvad har kommissionen blotlagt?

Igennem mere end 80 afhøringer har Minkkommissionen forsøgt at finde frem til det store og afgørende spørgsmål: Hvem vidste hvad hvornår? Men det er ikke en nem opgave. Ikke kun fordi der ikke blev taget referat fra det afgørende møde i Koordinationsudvalget. Men også på grund af slettede sms’er, og fordi at mange af deltagerne på mødet har haft svært ved at huske præcist, hvad der blev sagt.

Til mødet var der bilag, hvor det var beskrevet, at der var tvivl om, hvorvidt der var lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet. Men på grund af tidsmangel læste de ansvarlige angiveligt ikke bilagene, før beslutningen blev truffet.

Afhøringerne i Minkkommissionen har givet et unikt indblik i det ellers meget hemmelighedsfulde Koordinationsudvalg, hvor de mest magtfulde ministre sidder, og hvor regeringens store sager bliver diskuteret. Afhøringerne har derudover belyst arbejdsgangen i regeringen og blotlagt Barbara Bertelsen magtfulde rolle som Mette Frederiksens højre hånd.

Hvad sker der, når kommissionen har afleveret rapporten?

En kommission kan ikke dømme hverken ministre eller embedsmænd. Den kan ikke komme med retlige vurderinger af ministres ansvar, så det kommer altså ikke til at fremgå i Minkkommissionens beretning, hvorvidt landsdommer Michael Kistrup og kommissionens medlemmer mener, at en minister eller måske statsministeren har forbrudt sig mod sit ministeransvar, eller om der kunne være grundlag for en rigsretssag. Men kommissioner kan kritisere, trække ting frem i lyset og konkludere, hvad der kan lægges til grund i sagen, og om eksempelvis ministre har talt sandt over for Folketinget. Og efterfølgende vil det være op til Folketinget at beslutte, om det, man kommer til at kunne læse i kommissionens beretning, skal have politiske konsekvenser.

Der er de helt sædvanlige: Næse, samråd, eventuelt ministerafgang. Derudover kan der blive tale om en advokatundersøgelse, hvor Folketinget – det vil kræve et politisk flertal – beder nogle uvildige advokater om at vurdere mulighederne for et anklageskrift på baggrund af sagen. Og så er der det absolut tungeste våben, som Folketinget kun uhyre sjældent tyer til: En rigsretssag.

I forhold til embedsfolk har en kommission mulighed for både at ytre kritik og komme med sin vurdering af, hvorvidt en eller flere kan drages til ansvar i sagen. Herefter vil det være op til den myndighed, hvor de pågældende embedsmænd er ansat, at beslutte, om der skal indledes disciplinærsager.

Hvad har de politiske konsekvenser været?

En presset Mogens Jensen vælger 18. november at trække sig som fødevareminister, før han bliver væltet. Aftenen inden hans afgang skriver Mette Frederiksen til ham kl. 23.52 i en sms: »Jeg er sgu virkelig ked af det«. Mogens Jensen svarede aldrig. Dagen efter går han af som minister.

De borgerlige partier har hele vejen igennem argumenteret for, at minksagen taler ind i, hvad de kalder for statsministerens magtfuldkommenhed.

Men sagen har ligget som en dyne over Christiansborg. Skriverierne om de slettede sms’er i Statsministeriets top påvirkede Socialdemokratiets kommunalvalgkamp. Og Minkkommissionens konklusioner vil uden tvivl blive et tema til det kommende folketingsvalg.

Læs mere:

Annonce