Plejehjemmet er det første sted, Nabila Saidi efter 16 år i Danmark som flygtning og afvist asylansøger fik mulighed for at arbejde. »Jeg elsker det her sted«, siger hun
Nabila Saidi var børnehjemsbarn i Marokko. I Danmark blev hun purung mor og levede med angsten for at blive udvist. Nu forsørger hun sig selv og sin datter, og det er med dyb glæde, at hun går på arbejde og tager sig af ældre danskere
De Gamles By på Nørrebro. Søvnigt, søndagsstille, sommerlunt. Tiden går med bornholmerslag mod den sidste dag. Et quizprogram kører i fjernsynet. Tre kvinder ligger i deres stole i opholdsstuen og ænser det næppe. De kigger udtryksløst på de besøgende fra Politiken. Her bor ti på afdelingen. De fleste demente. Nabila Saidi retter på en pude for at få en af kvinderne op i stolen, så hun kan drikke af kruset med saft. De ældre spiser ikke særlig meget. Men i dag er der laks på franskbrødet og frugt på rugbrødet. Nabila har fået noget i hende.
»Jeg kan godt lide at motivere beboerne. Hvis jeg siger, at nu er der mad, er der mange, der ikke vil spise. Hvis jeg siger, at i dag er der franskbrød med laks, går det lettere«.
Få flere sider for kun 1 kr.
Hos Politiken giver vi plads til flere perspektiver, så du kan blive klogere på, hvad andre mener.
