Danmark
9. dec. 2022 kl. 08.56
Endnu en dag
Læs hele samlingen →
Hver tirsdag mødes Carsten og en gruppe 'modige mænd', der er ensomme:
»Vi er ikke så udadvendte, som kvinder er«
Præst:
»Der begyndte ensomheden at opstå i mig, og det endte med at præge mig i mange år«
»Jeg kan klare alt, fordi jeg ved, at der er nogen, der passer på mig og reagerer, hvis jeg ikke svarer«
»Jeg lod døren stå åben, og jeg kunne se mine kollegaer gå forbi udenfor, men der var aldrig nogen, der kiggede ind«
»Der er de her forfærdelige stereotyper om, at det er klamt og unaturligt at være queer. Det gør ondt at blive mødt af det, når man egentlig bare søger efter accept«
»Familien vælger at sige, at de ikke vil være en del af den unges liv længere. Det er en social udstødelse fra dem, der elskede dem allermest«
»For mig er der forbundet en enorm sorg med ikke at kunne være med. Jeg kan ikke være det menneske, jeg gerne vil være«
»Det er jo pissepinligt at sige, at jeg ikke har nogen planer. At jeg skal være alene«
»Jeg ved, at jeg ofte er den eneste, der besøger hende i løbet af en uge«
»Jeg fik minoritetsstress, fordi jeg hele tiden var bange for, at folk ville opdage min hemmelighed«
»I fire år var huset fyldt med mennesker. Nu er jeg bare alene«
Mor til ensomt barn:
»Han havde så ondt i maven over, at lige så meget han gerne ville andre, lige så lidt ville de ham«
»Mine klassekammerater lærte hurtigt, at de kunne bruge mit handikap imod mig«
»Da vi skulle spise frokost, gik folk afsted i grupper. Jeg stod alene tilbage«
Da ensomhedsforskeren får spørgsmålet, hvordan man løser problemet med alt for mange ensomme danskere, bliver han stille. Længe
»Det er også svært at tænke på, at jeg bliver 40 næste år, og jeg har ikke nogen veninder at invitere«
»De, som jeg troede var mine bedste venner, kunne ikke rumme, at der var skygger på en solskinsdag«
12-årige Ida:
»Folk lægger ikke mærke til, hvis jeg går forbi dem eller spørger dem om noget«
»Jeg er måske det menneske i Danmark med kontakt til flest ensomme mennesker«
»Jeg fortalte ikke til nogen, at jeg ikke så mine venner mere«
»Jeg fortalte mig selv, at jeg var god nok. At jeg fortjener god mad for eksempel«
12-årige Jonas:
»Jeg kan ikke skrive eller læse, så han siger alt muligt grimt om mig. Hele tiden«
»Jeg har endnu ikke mødt en ung, der er kommet her hos os, og som har gået til håndbold eller spejder«
»Jeg mangler jo alle mine venner. De er væk«
29-årige Sandra Nielsen er ensom:
»Jeg er altid den, der er ekstra. Den, der ikke bliver ringet først op i en gruppe af veninder«
Forsker om ensomhed:
»Nogle unge skelner mellem at have venner og rigtige venner. Det forstår jeg ikke helt«
Seebach og Coop går til kamp mod stigende ensomhed hos især unge:
»Omfanget er så stort, at det er nødvendigt at tænke på det som et samfundsmæssigt problem«
Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst