Kilde: Politiken.tv / Heidi Skibsted og John Hansen

Danmark

Mærsk er klar til at stoppe salg af udtjente skibe

Efter afsløring af, at et tidligere Mærsk-skib skrottes i Bangladesh, vil Mærsk selv tage ansvar for sine skibes sidste rejse.

Danmark

Affæren med olieskibet ’North Sea Producer’, som efter 32 års tjeneste for Mærsk bliver hugget op under kritisable forhold i Bangladesh, får det danske rederi til at lægge kursen om: Mærsk vil ikke længere sælge udtjente skibe til andre.

Hvis der ikke er økonomi i at sejle videre med skibet, vil Mærsk selv tage ansvaret for at få det skrottet. Og sikre, at det sker efter Mærsks egne regler for, hvordan skibe kan ophugges forsvarligt. Det fremgår af et dokument, som Mærsk har fremlagt for Politiken.

Mærsks regler om ophugning af skibe er en 37 sider lang tryksag, som tager højde for arbejdernes sikkerhed, miljøet og risikoen for korruption.

Når ophugningen foregår på åben strand, som det sker i blandt andet Indien og Bangladesh, hvor skibe parteres med håndkraft af arbejdere uden sikkerhedsudstyr, er risikoen for alvorlige arbejdsulykker stor. Alene i år er 17 arbejdere på Chittagong-stranden i Bangladesh dræbt under arbejdet med at skrotte skibe.

Hemmelig klausul hjalp ikke

Samtidig bliver havet forurenet af olie og giftstoffer fra skibet. Under de forhold er arbejdere i Bangladesh netop nu ved at partere ’North Sea Producer’, som var i Mærsks tjeneste, indtil det i april i år blev solgt og i august dukkede op på stranden i Bangladesh.

Annette Stube, chef for bæredygtighed hos Mærsk, forklarer, at Mærsk forsøgte at få skibet væk fra Bangladesh, da de opdagede, hvad der var sket.

Mærsk har i de sidste 7 år haft en politik, der sikrer ansvarlig ophugning af vores egne skibe, mens vi har ventet på en global aftale.

»Men det er ikke vores skib længere, og der er ikke mere, vi kan gøre«, siger hun.

Mærsk ejede skibet gennem et 50-50- ejet joint venture-selskab. Annette Stube oplyser, at selskabet solgte med den betingelse, at hvis skibet skulle skrottes, skulle det ske på et værft, som er godkendt efter Hongkong-konventionen om forsvarlig ophugning.

Mærsk indfører nye regler

På Janata Steel, hvor ’North Sea Producer’ bliver skrottet, er forholdene langtfra sådan, at de kan godkendes efter konventionen.

Mærsk har afvist at give Politiken indblik i den klausul, som fulgte med salget af det udtjente olieskib, men erkender, at den ikke er stærk nok til at hindre det, der nu sker med ’North Sea Producer’.

Som direkte konsekvens har Mærsk nu indført nye regler. Når Mærsk sælger et skib, skal værdien af at sejle videre med skibet holdes op mod den mulige nettofortjeneste ved at skrotte det.

Hvis skibet er så udtjent, at den mulige økonomiske gevinst ved at sejle videre med det er mindre end 25 procent af skrotværdien, vil Mærsk efter de nye regler slet ikke sælge det, men beholde det og selv tage ansvaret for, at det bliver skrottet efter Mærsks egne omfattende regler, fremgår det af svar fra Mærsk til Politiken.

Det forhindrer ikke, at skibene bliver hugget op på åben strand. Men det bliver i så fald på et værft, som er godkendt efter Hongkong-konventionen og vil opfylde de ekstra krav, som Mærsk stiller.

De første to af Mærsks egne fartøjer, containerskibene ’Maersk Georgia’ og ’Maersk Wyoming’ er allerede ved at blive skrottet på Shree Ram-værftet i Alang.

Formanden er skuffet

Politiken har i samarbejde med Danwatch dokumenteret, at ophugningen ikke lever op til Mærsks officielle krav om sikkerhed for arbejdere og miljø.

Efterfølgende afsløringer af, at ’North Sea Producer’ ophugges i Bangladesh, og at Mærsk med økonomiske krav pressede den tyske ejer af 14 containerskibe til at sende dem til skrotning under kritisable forhold i Bangladesh og Indien i 2014, udløser nu en beklagelse fra Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i A.P. Møller – Mærsk.

»Mærsk har i de sidste 7 år haft en politik, der sikrer ansvarlig ophugning af vores egne skibe, mens vi har ventet på en global aftale«, siger han til Politiken.

»Vi er aktivt gået ind og arbejder direkte med værfter i Alang i Indien for at forbedre forholdene der og for at påvirke industrien. Derfor er det selvfølgelig skuffende, at vi til trods for disse initiativer ser eksempler på, at vi har skubbet i modsat retning af vores egen politik. Vi vil fremadrettet sikre, at der er et meget stærkt incitament i vore salgskontrakter til. at ophugning sker ansvarligt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig afkræves Mærsk fra flere sider en forklaring.

Minister kræver redegørelse

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) vil have Miljøstyrelsen til at skabe klarhed.

»Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at tage kontakt til Mærsk og få de oplysninger, der er nødvendige for at give mig en redegørelse om ophugningen af Mærskskibe«, siger ministeren. Han vil afvente redegørelsen, før han tager stilling.

I weekenden blev han af SF blandt andet opfordret til at politianmelde Mærsk.

»Det giver ikke mening at udtale sig om hverken skyld, ansvar eller muligt grundlag for politianmeldelse, før vi har en redegørelse for sagen«, siger han.

De to pensionsforvaltere ATP og PFA er storaktionærer i Mærsk. De vil begge bede Mærsk forklare sig efter afsløringerne.

»Det er nye og meget alvorlige oplysninger«, siger vicedirektør Claus Wiinblad, ATP.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce